Katodisk beskyttelse mod korrosion

Med katodisk beskyttelse kan I på en simpel måde sikre stålkonstruktionerne mod nedbrydning. Det forlænger konstruktionernes levetid og sparer miljøet for unødig belastning.

Beskyt jeres stålkonstruktioner

Katodisk beskyttelse er et kendt og anerkendt middel i kampen mod nedbrydning af metalkonstruktioner. Katodisk beskyttelse er en elektrokemisk metode til at beskytte et metal mod korrosion, hvor en elektrisk strøm går fra den omgivende elektrolyt til metallet. Ved at anvende katodisk beskyttelse - enten alene eller i kombination med andre overfladebehandlinger - sikrer I jer imod korrosionsangreb på jeres stålkonstruktioner. 

Katodisk beskyttelse kan udføres med påtrykt strøm, med offeranoder eller en kombination af disse. Metoden afhænger af en række af faktorer, som udvælges specifikt til hver enkelt opgave.

Eksempler på stålkonstruktioner, hvor katodisk beskyttelse vil være fordelagtigt for levetiden:

  • Nedgravede tanke og rørledninger
  • Stålfundamenter nedgravet i jord/havvand
  • Havnespunsvægge

Beskyttelse af armeringsjern i beton

Stål indstøbt i sund beton er normalt beskyttet af et passivlag, der dannes på stålets overflade. Men når dette passivlag bliver nedbrudt, begynder en betydende korrosion. Den kraftigste korrosion sker på de steder, hvor der er størst ilt- og fugtadgang, og hvor det naturlige passivlag nedbrydes ved klorid- og kuldioxidpåvirkning. Vi designer altid anlæg til katodisk beskyttelse af beton på baggrund af den konkrete opgave, så det passer præcis til vores kunders behov.

Eksempler på stærkt korrosionsbelastede konstruktioner:

  • Bropiller i havvand
  • Svømmebassiner
  • Parkeringskældre
Del