Krüger Aquacare kan som en del af Veolia, verdens største vandbehandlingsfirma, tilbyde løsninger inden for alle former for vandbehandling, til alle typer af industrier.
Vi leverer både standardanlæg og designede løsninger til procesvandbehandling
Blødgøringsanlæg
Blødgøringsfiltre forhindrer kalkaflejringer på fx kaffemaskiner, industrivaskemaskiner, flaskeskyllemaskiner, køletårne, fjernvarmeanlæg, varmtvandsbeholdere, rørledninger, køle- og varmeanlæg.
RO-anlæg
Krüger Aquacare har en komplet serie af standard RO-anlæg fra 10 l/time til 27 m3/time til alle former for industri.
Et RO-anlæg (omvent osmose) fra Krüger Aquacare reducerer saltindholdet med op til 98%. Bakterier og pyrogener reduceres ligeledes med over 99%, hvilket giver store fordele og besparelser i driften.
Afsaltning
Komplette standardsystemer leveres i industriel, levnedsmiddel eller farmaceutisk udførsel.
Demineralisering
Et demineraliseringsanlæg fra Krüger Aquacare fjerner mineralsalte i vandværksvandet til lavest mulige niveau.
Vandværksvand kan sjældent anvendes direkte til fødevareproduktion, industri og laboratorieformål, idet vandets indhold af mineralsalte, der udover at give anledning til korrosion og afsætninger, kan skade prøver og produkter.
Demineraliseringsanlæg
Aquadem-serien, der fjerner alle typer salte
FORMULA 2000 producerer ionbyttet vand direkte fra hanen.
Se også andre blødgøringsanlæg
Afluftningsanlæg fjerner effektivt ilt og kulsyreindholdet i kedelfødevandet
Kedlen kan beskyttes mod korrosion, der er fremkaldt af kedelfødevandets indhold af ilt (02) og kulsyre (C02), ved brug af en aflufter.
Korrosion forårsaget af ilt og opløste gasser, er en af de oftest forekommende årsager til skader på kedelanlægs vandside samt korrosion i rørinstallationer inden for fjernvarme- og varmeanlæg.
Katalytisk afiltning (NIPROX)
Indenfor fjernvarme, varmtvandsanlæg og kedelanlæg, kan katalytisk afiltning anvendes (NIPROX).
UV-behandling
UV-belysning dræber bakterier, vira og parasitter i vand og kan anvendes som alternativ til kloring eller ozonbehandling.
Vi leverer UV-anlæg og reservedele fra Wedeco, Katadyn og VISA.
UV anlæggene kan leveres i forskellige typer af konfigurationer, som opfylder de fleste behov inden for forskellige industrier.
Læs mere om vores produkter til UV-behandling:
Skivefiltre
Skivefiltersystem fjerner forurenende stoffer som f.eks. fibre, grus, sand og alger.
Berkal™ er et kompakt system med højt flow- og tilbageholdelseskapacitet. Flowhastigheder fra 10 til 120 m³/t. Automatisk returskylning. Valgfri filtreringsgrader mellem 20 og 400 µm. Ingen forbrugsstoffer; lave driftsomkostninger, minimal vedligeholdelse.
Anvendelsesområder
- Sidestrømsfiltrering af køletårnsvand
- Forbehandling inden blødgøring, ionbyttere eller membransystemer
- Fødevand til vandingssystemer
- Til at undgå korrosion og tilstopning i rør, ventiler og fordelere samt tilsluttede systemer
- Kommunale rensningsanlæg
- Fiskeopdræt
Hydrotech Skivefilter er perfekt til produktgenvinding og fjernelse af fine partikler.
Filtrene er selvrensende og fungerer ved hjælp af gravitation. Det betyder, at partikler i vandet håndteres skånsomt og fjernes effektivt. Vandet ledes ind i filteret og derfra ud gennem filterdugen, hvor partiklerne tilbageholdes. Slammet spules af dugen mens filteret roterer og opsamles i en slamrende, hvorfra det føres ud af filteret.
Sandfiltre
Manuelle og automatiske filtre til fjernelse af partikler, jern og mangan fra vandværksvand
Type KF
Komplet serie af manuelle og fuldautomatiske filteranlæg til fjernelse af partikler, jern og mangan fra drikkevandsboringer eller til industrielle applikationer hvor en høj vandkvalitet ønskes.
Anlæggene leveres som enkelt eller dobbelt anlæg.
Type M
Komplet serie af manuelle filteranlæg til fjernelse af partikler, jern og mangan fra drikkevandsboringer eller til industrielle applikationer hvor en høj vandkvalitet ønskes. Arbejdstryk på 6 bar.
Anlæggene leveres som enkelt eller dobbelt anlæg.
Ultrafiltrering
Ultrafiltreringssystemer der fjerner partikler, bakterier og patogener, alger og colibakterier så der produceres en vandkvalitet, der svarer til < 3 SDI.
Hollow Fiber ultrafiltrering - Xtream™
Standardanlæg monteret på stativ. Kort leveringstid. Hurtig installation og indkøring. Flowhastigheder mellem 2 og 175 m³/t
Anvendelsesområder
- Industrielt procesvand
- Drikkevand
- Genbrug af spildevand
- Havvandsfiltrering
Uflex™ Ultrafiltreringssystemer
Uflex™ Ultrafiltreringssystemer bruges til at opnå effektiv behandling af drikkevand, procesvand, svømmebade og spildevand ved hjælp af avancerede og effektive ultrafiltreringsmembraner.
Særlige fordele ved Uflex™ ultrafiltreringssystemer
- Den filtrerede vand er helt bakteriefrit
- Ingen bakterieinficering af membraner
- Fuldautomatisk skylle- og rengøringssystem
- Lille pladsbehov og en generel lav højde (< 2,4 m)
- Kan integreres i eksisterende anlæg
Kombinerede anlæg
Sirion™ kombinerer omvendt osmose (RO) og kontinuerlig elektroafionisering (CEDI) til produktion af førsteklasses vand, specielt velegnet til højtrykskedler og andet industrielt udstyr.
Flowhastigheder for standardsystemer ligger fra 2,5 til 25 m3/t.
Udstyr og fordele
- Op til 3 anlæg monteret på meder til RO behandling, RO andenbehandling efterfulgt af CEDI, med to mulige konfigurationer; kan nemt integreres i eksisterende anlæg og fleksibel overfor varierende behov.
- Lavere driftsomkostninger end for traditionelle løsninger, ingen tilsætning af kemikalier og et begrænset arealbehov.
- Ingen nedetid ved regenerering; kontinuerlig produktion af renset vand.
- Kører med alle typer af fødevand.
- Integreret styresystem med PLC; mere drifts- og vedligeholdelsesvenlig.
Nødanlæg
Krüger Aquacare tilbyder sammen med sine søsterselskaber Europas største flåde indenfor mobile anlæg til vandbehandling i nødsituationer.
Mindre nødanlæg
I Danmark har vi opsat RO- og ionbytningsløsninger med en kapacitet på op til 8 m3/time.
Store nødanlæg
Via vores fælles centre, placeret centralt i Europa, vil vi kunne etablere større vandbehandlingsløsninger indenfor 24 - 48 timer med en kapacitet på op til 100 m3 vand/time:
MORo
Mobile Omvendt Osmose anlæg installeret i container.
Vandkvalitet 5 - 20 µS.
MODi
Mobile Ionbytningsanlæg installeret i container.
Vandkvalitet bedre end 0,1 µS og 0,2 ppb silikat.
Nødplan
Hvis du ønsker at sikre din vandforsyning, kan vi udarbejde en risikoplan. Dermed kan et eventuelt nødanlæg hurtigt etableres i forbindelse med driftstop på eksisterende anlæg.
For nærmere oplysninger kontakt Jesper Kjelstrup på 2171 5200 eller mail til jzk@kruger.dk