Spildevandsbehandling kan spare virksomheden for mange penge. Krüger har ekspertise til at levere innovative løsninger, der skaber værdi for vore kunder såvel som miljøet.
Spildevand handler for mange virksomheder alene at overholde udlederkrav og betale det særbidrag, som kommunen nu engang kræver. Men mange er ikke opmærksomme på de muligheder, der er for enten at spare penge ved selv at forrense spildevandet - eller for at tjene penge på udvinding af værdifulde stoffer. Kontakt os for at tage en snak om mulighederne.
Fjernelse organiske stoffer
(COD, suspenderede stoffer, proteiner og fedt)
Idraflot™ flotationsenhed
Fjerner vanskeligt filtrerbart eller vanskeligt bundfældeligt slam fra spildevand
Flotation er en proces, hvor partikler fjernes fra vand ved hjælp små luftbobler, som hæfter sig til partiklerne og fører dem op til vandets overflade, hvor de skrabes væk.
IDRAFLOT™ er ny kompakt generation af flotationsenheder, som opnår så høj en reduktionseffektivitet på COD, suspenderet stof, proteiner og fedt at processen kan kaldes ultra-flotation. Systemet er beskyttet af tre patenter, der sikrer en perfekt blanding af affald med mættet vand og en ensartet fordeling af vandstrømmen langs hele enhedens overflade.
Actiflo® bundfældningsanlæg
Et kompakt standardanlæg til rensning af drikkevand, procesvand, overløbsvand, spildevand og søvand.
Dette bundfældningsanlæg renser blandt andet for fosfor, suspenderet stof og COD. Processen er opbygget over en effektiv renseteknologi, som er baseret på mikrosand, der fungerer som ballast i forbindelse med flokkulering og bundfældning. Anlægget er specielt velegnet til forklaring af spildevand og rensning af returskyllevand. Alle typer vand kan behandles, forurenende stoffer fjernes effektivt, pålidelig drift, hurtig opstart, kompakt, enkel vedligeholdelse og effektiv selv ved stor variation i vandstrømmen.
AnoxKaldnes™ MBBR biofilmproces
Biofilmprocessen bruges til fjernelse af organiske stoffer fra industrielt spildevand.
Hjertet i MBBR-processen (moving bed biofilm reaktor) er biofilm-bæremedier lavet af polyætylen med en massefylde, der kun er lidt mindre end vand. Mikroorganismerne, der behandler spildevandet, vokser på overfladen af bærematerialet i behandlingsreaktoren.
Biofilmprocessens høje hastighed er designet til forbehandling af spildevand for at fjerne de let nedbrydelige organiske stoffer.
Teknologien er kompakt og robust, fungerer også ved varierende belastninger og nem at vedligeholde.
SBR - biologisk rensningsproces
SBR er en aktiv biologisk rensningsproces til fjernelse af organiske stoffer fra spildevand
SBR står for Sequencing Batch Reactor og betyder at spildevandet renses batch-vis. Det vil sige, at én portion spildevand ad gangen renses i en procestank, der både fungerer som en aktiv slamtank og en efterklaringstank. I tankene gennemgår spildevandet en behandlingscyklus, der varer 4-6 timer. I løbet af den periode arbejder tankene skiftevis med og uden luft. Samtidig foregår der en omrøring i tankene. I fagsproget kaldet nitrifikations- og denitrifikationsperioder. Ved den biologiske rensning i tankene synker slammet til bunds og det rensede vand flyder ovenpå og udledes.
BIOSEP™ Pack - membranfiltreringsenhed
Anvendes til fjernelse af COD, kvælstof, de fleste suspenderede stoffer og bakterier.
Dette standardanlæg er en unik kombination af biologisk behandling og membranfiltrering til industriel spildevandsbehandling. Membrarfiltrering giver mulighed for genbrug af det rensede vand eller udledning til miljøsensitive områder.
Grovrensning, finrensning og opkoncentrering partikler/fastoffer
Hydrotech mikrofiltre fjerner partikler fra alle typer vandstrømme
Effektive mikrofiltre der er økonomiske, pladsbesparende, enkle i drift og vedligeholdelse.
Tromlefilter er designet til systemer, hvor det er vigtigt at forhindre partikler i at fragmentere.
Skivefilter er perfekt til produktgenvinding og fjernelse af fine partikler.
Båndfilter er perfekt til håndtering af suspenderede stoffer og slam.
Filtrene er selvrensende og fungerer ved hjælp af gravitation. Det betyder, at partikler i vandet håndteres skånsomt og fjernes effektivt. Vandet ledes ind i filteret og derfra ud gennem filterdugen, hvor partiklerne tilbageholdes. Slammet spules af dugen mens filteret roterer og opsamles i en slamrende, hvorfra det føres ud af filteret.
Huber ROTAMAT® skruepresser
Afvandingsanlæg til opkoncentrering af faststoffer udvundet fra spildevand
Skruepresseren håndterer også gerne faststoffer med meget store partikler på grund af en stor åbning mellem skrue og si. Blandt fordelene ved denne skruepresse er begrænset slitage på grund af skruens lave omdrejningshastighed, minimal støj, lavt energiforbrug og høj afvandingskapacitet for faststoffer med stort fiberindhold.
Fjernelse uorganiske stoffer
(metal, tungmetaller, sand)
Huber ROTAMAT® tromlerist
Fjerner, transporterer, vasker, afvander og komprimerer spildevand i én enkelt pladsbesparende enhed.
Denne tromlerist er et mekanisk separationsanlæg til at udskille uorganisk materiale fra spildevand, altså flydende, bundfældende og suspenderende stoffer. Et tilhørende posesystem (ekstraudstyr) garanterer drift uden lugtgener. Blandt fordelene er høj udskilningseffekt, begrænset vedligehold og mulighed for udendørs montering ved supplering med varmelegeme og isolering.
EVALED™ - Inddamper
Opkoncentrerer faststoffer og giver mulighed for genbrug af spildevandet til fx skyllevand
Forbehandling af spildevand med en inddamper kan give kontante og miljømæssige fordele, da mængden af spildevand reduceres markant, eksempelvis helt ned til en fjerdel. Faststoffer som metal, malingrester o.lign. opkoncentreres og overskydende rent vand ledes væk eller genbruges som eksempelvis skyllevand. Denne serie af inddampere anvendes til behandling af mange forskellige typer industrielt spildevand og er baseret på varmepumpeteknologi.
MetClean® adsorptionsproces
Kompakt og meget effektiv teknologi til at rense spildevand og perkolat for tungmetaller
Med denne teknologi opnås markant færre metaller i spildevandet end ved traditionel udfældning. Restproduktet er et granulat med et tørstofsindhold på 80-90%, og omfanget af restprodukt er op til 20 gange mindre sammenlignet med traditionelle fældningsmetoder.
Besparelserne på affaldsdeponeringsudgifterne vil sædvanligvis være nok til at finansiere anlægs- og driftsomkostningerne til dette anlæg.
MetClean®-anlægget er mere kompakt og billigere at bygge end et traditionelt fældningsanlæg. Teknologien er udviklet og patenteret af Krüger og har gennem mere end 10 år bevist sin effektivitet i Danmark såvel som udlandet.
Med et mobilt vandanlæg er MetClean® også klar til udrykning i en akut nødsituation eller til pilottests.
Online styring af spildevandsprocesser
Effektiv styring af de biologiske og kemiske forhold ved spildevandsrensning
Krüger tilbyder et avanceret online styringssystem, der bygger på kendte og afprøvede strategier. Systemet består af moduler, der kan implementeres enkeltvis eller samlet.
Fordelene er:
- 25% Større behandlingskapacitet
- 5-15% reduceret spildevandsafgift
- 25% reduceret forbrug af kemikalier
- 10% lavere energiforbrug