Langelandsbroen er truet af korrosion på betonpillernes jernarmering, der er ved at ruste væk.
Løsningen på det problem er etablering af et katodisk beskyttelsesanlæg, der genopbygger armeringen og beskytter den mod nedbrydende klorid og kuldioxid. Krüger Aquacare har med sin store erfaring med den type betonrenovering fået til opgave at udføre beskyttelsen af Langelandsbroen. Det er et omfattende projekt til i alt 75 mio. kroner, som indebærer montering af i alt 8.000 m2 anodenet på broens 20 pilleskafter. Bropillernes ydre betonlag fjernes, hvorefter jernarmeringen bliver dækket med et anodenet. Det tilsættes en svag strøm på 24 v, som skaber en kemisk reaktion, der modvirker jernets nedbrydning.
Største projekt herhjemme
- Det er det største, der nogensinde er kørt herhjemme med katodisk beskyttelse. Det stiller store krav til den omhyggelighed, der skal til for at få det til at fungere efter hensigten, siger Franck Villumsen, der er Krügers projektingeniør på brobeskyttelsen, som strækker sig over fire år. De øverste to meter af Langelandsbroen blev allerede beskyttet for et år siden. Da opdagede man, at hele jernarmeringen er i dårlig stand, og derfor bliver pillerne nu totalrenoveret.
Flere broer står for tur
Katadisk beskyttelse er i mere end 20 år blevet udført i svømmehaller efter samme princip, og de seneste 15 år har Vejdirektoratet eksperimenteret med det. Første forsøg med en bro i fuld skala var på Egernsundbroen i Sønderjylland, som har dannet grundlag for blåstemplingen af teknologien. Det er nyt med katodisk beskyttelse på en hel bro og over så mange kvadratmeter som Langelandsbroen, men det bliver ikke sidste gang. Alle broer har problemer med at vind, vand og vejsalt går ind i betonen og ruster jernet væk. Faktisk står næsten alle danske broer over vand for en lignende renovering. Det kommer dog til at tage tid, da der ikke er mange, som kan udføre arbejdet, ligesom økonomien også spiller ind.
