Randers Kommune vil hele tiden have mindst to kanaler åbne for at afsætte slammet fra renseanlægget, så det tørrede slam går både til kompost og forbrænding
I 1999 tog Randers Kommune et nyt slamtørringsanlæg i brug. Det producerer 2.000 ton om året med en tørstofsprocent på 90.
- Anlægget var det andet af sin art i Danmark, så der var selvfølgelig nogle børnesygdomme, men dem fik vi bugt med hen ad vejen. Vi har valgt den rigtige løsning med at tørre slammet. Det er nemt at håndtere, opbevare og transportere«, konstaterer Martin Thau.
Overdimensionerede teblade
Slutproduktet ligner overdimensionerede teblade. Om sommeren bliver det brugt til kompostering, mens vinterens tørrede slam fra kæmpeovnen i Randers bliver kørt til forbrænding i Tyskland. Det er den billigste løsning, først og fremmest på grund af de danske forbrændingsafgifter.
Tidligere blev slammet kørt på landbrugsjord, og her var det en stor fordel med tørring i BioCon anlægget. Slammet skulle nemlig kunne opbevares i op til 9 måneder, og det ville kræve etablering af et større slamlager med alm. afvandet slam, men kunne klares med opbevaring af det tørrede slam i bigbags. Bigbags er samtidig meget nemmere at håndtere både for renseanlægget og aftagerne.
Tørret slam går både til kompost og forbrænding
Løsningen med landbrugsjord kan renseanlægget ikke bruge for tiden, fordi indholdet af nonylphenol er lidt for højt efter de nuværende grænseværdier.
- Det viser netop, at vores strategi med at have flere afsætningskanaler er helt nødvendig. Vi vil gerne sprede slammet på landbrugsjord, men vi skal altid have andre muligheder. Et enkelt indslag i en tv-avis kan stoppe afsætningen fra den ene dag til den anden«, konstaterer Martin Thau.
