Kontakt
Krüger A/S

Hovedkontor:
Gladsaxevej 363
DK-2860 Søborg

Tlf: +45 3969 0222
Fax: +45 3969 0806

E-mail: kruger@kruger.dk

-----------------------------

>> Andre afdelinger

Krüger Aquacare

Fabriksparken 50
DK-2600 Glostrup

Tlf: +45 4345 1676
Fax: +45 4345 3524

E-mail: aquacare@kruger.dk
Hjemmeside

-----------------------------

>> Servicetelefon

Faxe Forsyning

Faxe først med energiproducerende renseanlæg

Faxe Forsyning er tæt på at kunne blive Danmarks første energiproducerende renseanlæg. Det sker blandt andet takket være det stærkt koncentrerede spildevand fra Faxes to store virksomheder Royal Unibrew og Haribo, der udnyttes til en stor gasproduktion i renseanlæggets anaerobe forbehandlingsanlæg.

Faxe Forsyning og Krüger har arbejdet sammen om at optimere forbehandlingsanlægget, og i 2011 sikrer to store investeringer et stort skridt mod målet. Her får forsyningen en 2700 m3 stor udligningstank, der kan samle spildevand op fra bryggeri og slikfabrik i de perioder, hvor der modtages mere spildevand end forbehandlingsanlægget kan klare.

Med udligningstankens hjælp kan Faxe Forsyning udvinde langt mere energi af det koncentrerede spildevand end tidligere. Det andet projekt er en omfattende renovering af rådnetanken, der er fra 1987. En forbedret tank betyder mindre slam og mere gas.

Faxe Forsyning har i dag et samlet energiforbrug på 1,8 mio. kwh om året. Et forbrug, der vil blive reduceret i takt med at mere og mere af spildevandet anvendes til energiproduktion. Samlet set vil energibalancen blive forbedret så meget, at Faxe kan blive energiproducerende. Driftsleder Lars Hansen har et mål om, at forbehandlingsanlægget i år kommer til at producere 1,2 mio. kwh el. Han venter spændt på Krügers beregninger af energigevinsten ved de nye investeringer.

Faxe Forsynings direktør John Christiansen drømmer om at føre energien fra spildevandet tilbage til virksomhederne.

- Vi vil gerne se spildevand som en ressource og ikke som et problem. Vores branche skal anerkendes som energiproducent, lyder visionen fra John Christiansen.

Forsyningen sælger el fra gasmotorerne til SEAS, mens biogassen er for svovlholdig til at komme ud på nettet, så den bruger forsyningen selv. Den høje energiproduktion giver en stor CO2 besparelse, men der er bestemt også god økonomi i investeringerne.

- Vi gør ikke sådan noget uden at have et positivt dækningsbidrag. I disse benchmarkingstider tænker vi offensivt. I stedet for at minimere vores omkostninger forbedrer vi økonomien ved at øge vores indtægter, lyder forklaringen fra John Christiansen.