Kontakt
Krüger A/S

Hovedkontor:
Gladsaxevej 363
DK-2860 Søborg

Tlf: +45 3969 0222
Fax: +45 3969 0806

E-mail: kruger@kruger.dk

-----------------------------

>> Andre afdelinger

Krüger Aquacare

Fabriksparken 50
DK-2600 Glostrup

Tlf: +45 4345 1676
Fax: +45 4345 3524

E-mail: aquacare@kruger.dk
Hjemmeside

-----------------------------

>> Servicetelefon

Novo Nordisk, Gentofte

PH-neutraliseringsanlæg til fabrikkens spildevandsstrømme

Hos Novo Nordisk i Gentofte, der primært producerer væksthormom, blev det besluttet at etablere et anlæg til neutralisering af fabrikkens spildevandsstrømme fra cleaning-in-place-udledningen. Krüger har leveret procesdesign, styringsbeskrivelse, maskindesign, glasfibertanke i vinylester A430 samt rørinstallationer, træning med mere. Løsningen er forberedt for senere udbygning til en forventet fremtidig belastning på 500 kubikmeter i timen.

Neutraliseringen af spildevandet sker ved tilsætning af syre eller base inden udløbet til det offentlige kloaksystem. Selve PH-justeringen foretages på basis af PH målt i to opsamlingstanke på hver 45 kubikmeter, så dosering af syre eller base sker efter behov. Kemikaliedoseringen sker via et separat doseringssystem

Processens grundprincip
Spildevandet pumpes fra en samlebrønd til de to opsamlingstanke, hvor der sker en opblanding af mediet. Spildevandet har en stærkt svingende PH-værdi (fra 1 til 14), og opblandingen skal sikre en høj grad af PH-udligning, hvilket samtidigt begrænser kemikalieforbruget. Af samme årsag styres udpumpningen så der altid er et vist volumen spildevand i tankene, der virker som PH-buffer.

Tankene er indbyrdes forbundne med ventiler, der kan spærres. Da tilgangen ligeledes kan afspærres, er det muligt at isolere en enkelt tank så den kan tømmes i forbindelse med inspektion/rengøring, selvom anlægget er i drift. For at sikre god opblanding er hver tank forsynet med omrøring der sker ved hjælp af en dykket cirkulationspumpe.

Processen foregår normalt kontinuert, men ved start - eller hvis PH kommer uden for grænseværdierne - sørger styresystemet for at lukke afgangsventilen og åbne returventilerne til buffertankene. Navnlig ved start af neutralisering er det ofte fordelagtigt at køre med recirkulation, da reguleringssystemet på den måde får bedre mulighed for at justere doseringen. På anlægget er der etableret mulighed for at grænseværdierne for lukning af afgangsventilen kan justeres uafhængigt af neutraliseringspunkterne. Begge doseringsanlæg er tilkoblet en doseringstank (palletank), hvorfra der kan doseres syre (HC1) eller base (NaOH).

Den normale regulering foretages af styresystemet ved regulering af pumpehastigheden ved hjælp af en frekvensomformer. Derudover kan doseringsområdet flyttes ved at pumpernes slaglængde efter behov justeres fra Scada via recept for anlægget. Udløbspumpen er frekvensstyret og derfor kan PH-udligningen endvidere styres ud fra udløbsmængden, og således - kombineret med reguleringen på selve doseringspumperne - udgøre en intelligent styreproces.

Det forventes at der under den daglige drift vil være forholdsvis stabile tilstande med hensyn til PH-værdien i flere timer ad gangen.