I din kommende afdeling Spildevand Vest er vi ca. 30 ingeniører og teknikere fordelt på fagområderne proces, maskin, byg, el og styring. Vores kontor ligger i nybyggede lokaler i Aarhus, hvorfra vi gennemfører såvel større som mindre projekter for forsyningsvirksomheder og industrien. Vi arbejder både som rådgivere og entreprenører. Vi har travlt med mange spændende projekter på renseanlæg og har brug for en dynamisk projektleder med min. 3-5 års projektledererfaring. Vores mål er til stadighed at være førende og nyskabende og være den foretrukne samarbejdspartner for vores kunder. Vores arbejdsmiljø er præget af åbenhed, hvor videndeling er en naturlig del af hverdagen, ligesom en stor mangfoldighed af løsninger og teknologier til spildevandsbehandling vil blive en naturlig del af din hverdag.
Dine arbejdsopgaver:
Som projektleder i et projektteam er du den, der har det overordnede ansvar for opgavens løsning. Du varetager projektledelsen selvstændigt af såvel større som mindre opgaver fra salg til idriftsætning, men i tæt samarbejde med dit projektteam. Du har det overordnede ansvar, når du udarbejder udbudsmaterialer, indgår aftaler og forhandler med entreprenører/leverandører. Du skal varetage internt og eksternt samarbejde og koordinering i både salgs-, projekt- og udførelsesfaserne og har en tæt dialog med kunden i hele projektets forløb. Du udarbejder tidsplaner, projektbudgetter og -regnskaber samt følger tæt op på tid, økonomi og kvalitet. Du sikrer, at roller og ansvar afklares, samt at risici og uklarheder afdækkes og imødegås så tidligt som muligt, og at der er overensstemmelse mellem projektgennemførelse og kontrakt. Afhængig af din faglige profil vil vi udover projektlederrollen gerne udnytte dine faglige spidskompetencer. Disse skal fremgå af din ansøgning.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet ingeniør, og vi lægger vægt på, at du har erfaring med rådgivning
- Har et indgående kendskab til forsyningsområdet og spildevandsbranchen i Danmark
- Kan inspirere vores kunder og rådgive om valg af muligheder
- Er udadvendt, god til at samarbejde og trives med at have mange bolde i luften
- Er velformuleret i såvel skrift som tale
- Har et godt kendskab til danske aftaleforhold og udbudsregler (ABR89, AB92, tilbudsloven etc.)
- Vi tilbyder dig:
- En spændende og udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder
- Rare kollegaer i et travlt, velfungerende og uformelt miljø i en international virksomhed
- Stor mulighed for selv at påvirke den karrieremæssige udvikling
- Gode ansættelsesforhold, bl.a. fleksibel lønpakke og moderne pensionsordning
Spørgsmål:
Du er velkommen til at få flere oplysninger ved henvendelse til afdelingschef Ole Sinkjær eller viceafdelingschef Vibeke Borregaard på tlf. 8746 3300.
Ansøgning:
Find stillingen "Projektleder - renseanlæg" og klik herefter "Anvend". Opret din profil og søg stillingen.