Krüger er med til at søsætte en ny firmastafet i kanalerne rundt om Christiansborg.

 

I forbindelse med Christiansborg Rundt 2010, lørdag d. 28. august, blev også Krüger-stafetten afholdt. Krüger-stafetten er arrangeret i samarbejde med Dansk Svømmeunion og en række andre aktører.

Firmaholdene svømmede 4x500 meter rundt om Christiansborg. Turen begyndte ud for Den Sorte Diamant, fortsætte langs havnefronten, under Knippelsbro, forbi Børsen, Højbro Plads og Gammel Strand og afsluttede med opløb foran Den Sorte Diamant.

Se resultatlisten for Krüger Stafetten her.

Muligheden for at bade i Københavns Havn er helt unik og ses som et forbillede for mange andre storbyer i verden.

Krüger står bag den overordnede planlægning, projektering og tilsyn samt meget af den teknologi, som sikrer badevandskvalitet i havnen - det var derfor meget naturligt at indgå samarbejde med Dansk Svømmeunion , så derfor hedder stafetten "Krüger-stafetten".

Moderne afløbsteknologi

Tegning af underjordisk bassin ved Sct. Annæ plads.

Krüger er en af Danmarks førende leverandører af unikke teknologier til afløbssystemer.

Blandt de teknologier, som garanterer badevandskvaliten i hovedstadens havn er forskellige former for mekanisk filtrering, som tilbageholder uønsket forurening fra kloakvand/regnvand.

Filtreringen suppleres med eksempelvis UV-belysning, som dræber bakterier. Der er også installeret særlige skyllesystemer,  der sikrer at bassinerne løbende renholdes med størst mulige hensyn til arbejdsmiljøet.

Opsamlingsbassin ved Sct. Annæ plads under udførelse.

Efter en omfattende omlægning af afløbssystemet, inklusiv etablering af kæmpestore underjordiske opsamlingsbassiner der opsamler kloak- og regnvand, er vandet i Københavns havn lige så rent som i Øresund. Derfor har det været muligt at etablere svømmebade bl.a. ved Islands Brygge og på Havneholmen. Man planlægger  derudover to nye havnebade ved Sluseholmen i Sydhavnen og i Svanemøllebugten.