Planlægning, strategi og struktur

Planlægning, strategi og struktur er nødvendig for at sikre en bæredygtig fremtid. Afløbssystemerne er en væsentlig spiller i kampen for at beskytte vores vandmiljø og sikre rent vand nu og i fremtiden. 

Strategi- og strukturplaner kræver overblik over krav til afløbssystemet

Nytænkning af regnvands- og spildevandshåndteringen

Afløbssystemerne skal opfylde en række krav om fx god økologisk tilstand i vandområder, tilladelige oversvømmelser fra afløbssystemet og effektivitet. Herudover er det nødvendigt at forholde sig til klimaændringerne, der medfører øget nedbør og vandstandsstigninger, og nytænke regn- og spildevandshåndteringen. Lad os hjælpe med hvordan.

Strategiplaner for spildevand

Prioritering af investeringer i spildevandssystemet kræver overblik over de forskellige investeringsbehov. I vores strategi- og strukturplaner afdækker vi behovet og samordner og prioriterer investeringerne. Risikoanalyser indgår som en naturlig del, og vi identificerer de kritiske punkter i afløbssystemet og værdisætter mulige skader. 

Strategiplanerne er med til at sikre et bedre vandmiljø i danske søer, vandløb, kyster og grundvand, og vi rådgiver i alle faser fra analyse til implementering og drift. Vores specialister ved, hvad der er muligt og økonomisk forsvarligt, og vores mål er at levere fremtidssikrede løsninger til gavn for vores kunder og samfundet. 

Vi varetager også gerne sagsbehandlingen og myndighedsgodkendelsen. Det kan være et kompliceret område, der kræver specifik viden om administration og godkendelsesforløb. 

Del