Behandling af dine persondata

Vi passer på dine data, når du søger en stilling hos os

Vi er dataansvarlige for de personoplysninger, som vi behandler om dig, og det betyder at vi passer godt på de data, som du sender til os – både når du søger en opslået stilling og når du søger uopfordret.

Vi opbevarer dine personlige oplysninger, som omfatter dit navn, din e-mailadresse, din ansøgning og CV, samt eventuelle andre dokumenter, du har sendt til os. Vi anvender databeskyttelses-forordningens art. 6 (1) (b) som hjemmel, da der er tale om personoplysninger, som du selv har fremsendt til os med henblik på at blive ansat.

Dine data bliver gemt på en sikker måde. Bliver du ansat gemmer vi dine data i en personlig file hos Human Resources inkl. evt personlighedstest. Finder vi ikke et job til dig i første omgang, gemmer vi dine data i seks måneder efter modtagelsen, medmindre du inden beder os om at slette dine data. Vi gemmer også resultatet af en evt. test i 6 måneder, så vi har den, såfremt en anden mulighed dukker op.

Har du søgt uopfordret deles din ansøgning med relevante ledere. Har du søgt en opslået stilling deles din ansøgning kun med den ansættende afdelings ledere og evt deltagere i ansættelsessamtalen. Finder vi at du matcher andre stillinger, deler vi kun din ansøgning med relevante ledere efter dit forudgående samtykke.

Kort om ansættelsesforløbet

  • Når vi har gennemlæst alle ansøgninger, udvælger vi kandidater til første ansættelsessamtale. Her deltager den ansættende leder og kollegaer, som i fællesskab kan fortælle om typiske arbejdsopgaver og besvare dine spørgsmål
  • Vi udvælger et færre antal kandidater til en anden samtale, hvor HR også deltager. Ved de fleste ansættelser anvender vi resultatet af en personligheds- og færdighedstest, som en del af dialogen i samtalen. Vi behandler alle testresultater fortroligt.
  • Når vi har ansat den nye medarbejder, får alle øvrige ansøgere et skriftligt eller mundtligt afslag

Dine rettigheder

Efter lovgivningen i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven har du en række rettigheder i henhold til forordningens artikler 15 – 21. Det handler blandet andet om din ret til at få slettet dine data, og du kan til hver en tid kontakte Human Resources, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder. Skriv til HR konsulent Lone S. Binderup på lsb@kruger.dk.


Del