International Contract Manager

Bliv medarbejder i Krüger - Danmarks førende inden for alle former for vandbehandling.

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vores organisation er i rivende udvikling, og med de teknologier og innovative løsninger, som vi tilfører vores projekter, får vi flere og flere internationale opgaver. Krüger vælges ofte som den foretrukne design & build partner i vores moderkoncern Veolia, hvor vi er kendte for at udvikle og levere både nye state-of-the-art anlæg og optimere eksisterende anlæg. Du kommer til at have kontraktansvaret for store internationale projekter verden over, hvor vi etablerer vandbehandlingsanlæg i tæt samarbejde med både danske og internationale kollegaer.

Som Contract Manager er dine spændende arbejdsopgaver:

Udarbejde internationale kontrakter og yde support til projektlederne, både i tilbudsfasen og i den udførende fase. Du er involveret i flere projekter ad gangen, og du indgår i de forskellige projektteams, hvor du vil være ansvarlig for håndteringen af de kontraktmæssige forhold i relation til både kunden, leverandører og diverse samarbejdspartnere. Håndtering af claims vil i perioder være en af dine mangeartede arbejdsopgaver, hvor dine stærke skriftlige kompetencer kommer i spil. Du skal kunne identificere og håndtere risici i projekterne på så tidligt et tidspunkt som muligt. Din erfaring fra et lignende job har gjort dig særlig skarp på det juridiske område inden for contract management.

Dine kompetencer:

  • Erfaring fra en lignende stilling og entreprenørånden ligger dybt i dig.
  • En særlig interesse i jura og kontraktmæssige forhold.
  • Erfaring med ABT og Fidic.
  • Flere års erfaring som ingeniør.
  • Kommunikation på et professionelt niveau både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
  • Du er vant til at begå dig mundtligt på svensk og norsk.
  • Tilgangen til jobbet er at være analytisk, struktureret og med et køligt overblik i komplicerede sager.
  • Et holistisk og kommercielt overblik.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke.
  • Fokus på din trivsel.
  • Rare og hjælpsomme kollegaer.
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø.
  • Du vil have et vekslende antal rejsedage, og din base er i Søborg.
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold.
Del