Strategisk tænkende Marketing Manager

Stærk kommerciel profil med flair for teknologi

Krüger søger en Marketing Manager til en nyoprettet stilling. Du bliver forankret i et forretningsområde, hvor vi bl.a. rådgiver kommuner og forsyninger inden for planlægning, projektering og tilsyn i forbindelse med optimering og klimasikring af regn- og spildevandssystemer samt vandkvalitet og recipientbeskyttelse. Krüger er særdeles ambitiøs på klimaets vegne og arbejder målrettet på at skabe bæredygtige løsninger, der bevarer vand og naturlige ressourcer til gavn for både nutiden og fremtidens generationer. Er du ligeså ambitiøs som os, kan du nu blive en del af Danmarks førende virksomhed inden for alle former for vandbehandling. Dit nye kontor ligger i Søborg.

Fra strategisk niveau til praktisk eksekvering

Dine vigtigste opgaver bliver at bruge din kommercielle gennemslagskraft til at understøtte strategiske tiltag i vores forretningsområde samt projektlede og supportere daglige marketing aktiviteter. Du får en meget udadvendt rolle, hvor du yder konkret support i forbindelse med salgsaktiviteter. Ad hoc vil du også indgå i initiativer på tværs af forretningsområder nationalt såvel som internationalt.

Dine ansvarsområder:

  • Udarbejdelse af markedsføringsplan samt eksekvering heraf
  • Koordinering af afdelingens marketingsaktiviteter
  • Definere, drive og optimere marcom aktiviteter
  • Projektledelse af konkrete opgaver
  • Udarbejdelse af relevante analyser
  • Kontinuert udvikle og strukturere vores tool box
  • Daglig salgssupport

Solid erfaring, stærkt drive og kundefokuseret til fingerspidserne

Du har et stærkt kommercielt og strategisk mindset og en relevant videregående uddannelse, f.eks. CBS, eksportingeniør eller lign. Du har en naturlig interesse og flair for teknologi. Vi forestiller os, du har min. 5 års relevant erhvervserfaring med lignende ansvar. Du er stærk inden for markedskommunikation og dine kommunikationsevner er i top, både på dansk og på engelsk. Du er en team player, som let skaber relationer på tværs af organisationen.

Som person har du et stærkt drive, er proaktiv og positiv af natur og evner at skabe dit eget job. Ingen opgave er for stor eller for lille til dig, og det falder dig helt naturligt at tage ansvar for at overholde aftaler og deadlines. Kendskab til det offentlige marked vil være en fordel.

Vi tilbyder:

  • En nyoprettet spændendende stilling i en international virksomhed, hvor vi har fokus på din trivsel
  • Gode muligheder for at præge stillingen og din personlige udvikling
  • Kompetente og hjælpsomme kollegaer i et travlt, velfungerende og uformelt miljø præget af stor tillid og frihed
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

Vi ser frem til din ansøgning! 

Del