Servicekoordinator spildevand – Sjælland

Lager- og kontorblæksprutte

Krüger leverer standard- og specialdesignede anlæg til alle former for vandbehandling – både til forsyninger og industrier. Vi er Danmarks førende serviceorganisation inden for service af spildevandsanlæg, idet vi har berøring med mere eller mindre alle typer komponenter og maskiner, der findes i branchen. Vi er i en unik position, hvor vi har et stort knowhow i forhold til løsninger – lige fra de små praktiske installationer til større komplicerede anlæg. Arbejdsstedet er i starten i Glostrup, men vi flytter snart vores serviceværksted/lager til et sted på Midtsjælland. Til lageret er knyttet 5 servicemontører, en serviceleder, en salgskonsulent og dig som servicekoordinator.

Din alsidige arbejdsdag 
Du bliver motiveret af rollen som frisk blæksprutte, der kan lide en varieret arbejdsdag på vores servicelager og kontor. Jobbet er en blanding af forskellige administrative og praktiske logistikopgaver. Du arbejder tæt sammen med din serviceleder, mens dine øvrige kollegaer det meste af tiden er ude hos kunderne på renseanlæggene.

Du bidrager til afdelingens succes ved at:

  • Bistå med planlægning af diverse serviceordrer og serviceaftaler
  • Bestille varer til lager og til ordrer samt foretage registreringer af varer
  • Pakke og sende varer samt lægge varer på plads
  • Optælle lager samt supportere lagerstatus
  • Hjælpe med opdatering af priser på lagervarer i vores IT system
  • Supportere arbejdsmiljøgruppen med administrative opgaver og procedurer


Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring inden for service/logistik
  • Har solide IT egenskaber – også inden for CRM systemer
  • Har ordenssans
  • Er serviceminded, positiv, hjælpsom og har et højt drive
  • Er fleksibel, da opgaverne kan ændres med kort varsel
  • Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar for dine ansvarsområder
  • Har - eller har lyst til - at tage et truckcertifikat


I Krüger giver vi dig

  • En spændende, udfordrende og selvstændig stilling
  • Kompetente og hjælpsomme kollegaer i en travl, velfungerende virksomhed
  • Gode tidssvarende ansættelsesforhold
  • Fokus på din trivsel og udvikling
  • Et socialt og uformelt miljø
Del