Servicetekniker til Aquacare

Bliv medarbejder i Krüger - Danmarks førende inden for alle former for vandbehandling.

Krüger Aquacare kan tilbyde løsninger inden for alle former for procesvandbehandling og til alle typer af industrier. Som en ekstra fordel er vi del af Veolia, som er verdens største vandbehandlingsfirma. Vores kunders vandbehandlingsanlæg til procesvand kræver løbende service for at sikre de høje krav til vandkvalitet og udstyr. Det er vi specialister i!

Som ny servicetekniker i vores serviceafdeling indgår du i vores team af serviceteknikere, der består af syv andre serviceteknikere og en servicekoordinator. I det landsdækkende Krüger Aquacare er vi 75 medarbejdere, og vores hovedkontor ligger i Glostrup.

Dine arbejdsopgaver:

Du kommer til at lave service, fejlfinding, reparation, opstart af anlæg og mindre montageopgaver i forbindelse med procesvandbehandling. Vores kunder består bl.a. af kraftværker, farmaceutiske virksomheder, hospitaler, laboratorier, bryggerier samt mange andre typer industri. Vores hverdag er travl og byder på mange udfordringer, hvor det er vigtigt at holde hovedet koldt og have overblik - specielt hos vores kunder, hvor procesvand er en vigtig del af produktionen. Når du er fuldt oplært vil du indgå i en vagtordning. Mindre rejseaktivitet kan forekomme.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant teknisk uddannelse
  • Har kendskab til PC på brugerniveau
  • Har erfaring fra en lignende stilling
  • Er udadvendt og positiv af natur
  • Behersker engelsk (teknisk)
  • Har kørekort kategori B

Vi tilbyder dig:

  • Et selvstændigt og særdeles afvekslende job med stor kontaktflade, hvor du samtidig er del af en stor global virksomhed, der er førende inden for procesvand
  • Gode ansættelsesforhold med bl.a. sundhedsforsikring, fleksibel lønpakke og tidssvarende pensionsordning
  • Godt arbejdsmiljø med kompetente og engagerede kollegaer 

Vores opgaver i serviceafdelingen er meget afvekslende, og vi søger derfor en engageret og alsidig person, der ikke er fagligt eller personligt begrænset, hvad enten opgaven er finjustering med den lille skruetrækker, eller der skal tages fat med den store skiftenøgle. 

Del