Fabrikstur til HUBER

Krüger A/S inviterer i september på tur til Berching i Tyskland, hvor HUBER SE har sit hovedsæde og fabrik.

Første dag skal vi på fabriksbesøg, hvor fokus er på HUBERs produkter, og du får en enestående mulighed for at se på produktionen af maskinudstyr - du kan dermed se nærmere på udstyret inden det tages i brug. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål, og se Huber produkterne helt tæt på.

Dagen efter besøger vi et referenceanlæg, der benytter netop HUBERs produkter.

Vi mangler stadig mangler at få de sidste detaljer på plads, men så snart de er i hus, opdateres denne side.

På turen deltager medarbejdere fra Krüger A/S, der har kæmpe viden om HUBERs udstyr og dets anvendelse. Turen vil også byde på hyggelige stunder, og der vil være rig mulighed for at udveksle erfaringer med dine danske kollegaer fra branchen.

Om HUBER
HUBER er en global virksomhed med fokus på miljøteknologi. Deres primære aktiviteter er inden for vandbehandling, spildevandsbehandling og slambehandling, og de leverer rustfrit ståludstyr og tilbehør.

Virksomheden udvikler og producerer produkter, designer og skaber systemløsninger til kommuner og industri. HUBER-koncernen har mere end 1.200 ansatte i omkring 60 lande, hvoraf ca. 700 er ansat på hovedkontoret i Berching-Erasbach.

Foreløbigt program

Tirsdag d. 18. september
07.25 Afgang fra Københavns Lufthavn
11.00 Rundvisning på HUBERs fabrik
17.00 Ankomst ved hotellet
18.30 Fælles middag

Onsdag d. 19. september
09.00 Afgang fra hotellet (husk dine ting og at checke ud)
10.00 Rundvisning på anlæg
15.00 Afgang mod lufthavn
18.15 Afgang fra München mod Danmark
19.55 Ankomst Københavns Lufthavn

Del