Business Controller

Vil du være business controller for spændende danske og internationale projekter inden for vandbehandling?

Vi søger en stærk forretnings- og projektorienteret business controller med lyst til at arbejde i vores økonomiafdeling. Krüger er Danmarks førende leverandør af innovative teknologier og løsninger, der reducerer energiforbruget i vandbehandling og spildevandsrensning, og som bevarer og genvinder ressourcer. Vi arbejder aktivt for at fremme og opfylde FN’s Verdensmål ved at levere alt fra ekspertrådgivning om klimaløsninger til store vandværker og renseanlæg i Danmark og i udlandet og dermed sikre rent vand til millioner af mennesker verden over.

Du bliver en del af et controller team på fire, og du får i alt 14 nye kollegaer i økonomiafdelingen. Dit nye kontor ligger i Søborg, og du vil referere til vores teamleder for Business Controlling.

Dine arbejdsopgaver
Vi har det økonomiske overblik i projekterne og understøtter forretningen. Din dagligdag vil være præget af højt tempo, forskelligartede opgaver, en bred kontaktflade samt synlige resultater af dit arbejde. Opgaverne er mangfoldige, fra finansiel rapportering, analyser og omkostningskontroller til involvering i gennemførsel af såvel mindre som store projekter i Danmark og i udland. I tæt samarbejde med projektledere, afdelingschefer og ledelsen er du ansvarlig for at gennemføre budget og forecast processer, samt opfølgning.

Din rolle indeholder også:

  • Månedlig økonomiopfølgning i forhold til budgetter og forecast
  • Udarbejde månedsrapportering til projektledere, afdelingsledere, virksomhedens ledelse, samt til hovedkontoret
  • Løbende bidrag til at optimering af controlling processer
  • Implementering af nyt BI værktøj og robotics

Vi forestiller os, at du

  • Har uddannelsesniveau mindst på niveau med merkonom eller lignende og har controllererfaring fra lignende stilling (erfaring fra projektvirksomhed vil være en fordel, men ikke et krav)
  • Har stærke analytiske evner og er i stand til at kvalitetssikre samt udfordre tal og kontrollere sammenhænge
  • Er avanceret bruger af Excel og har gerne erfaring med google sheets
  • Er fleksibel, pro-aktiv og frisk på at løse diverse udfordringer
  • Behersker engelsk i skrift og tale, da det er koncernsprog, og er flydende i dansk
  • Har stærke kommunikative evner, gode samarbejdsevner og har let ved at skabe relationer på tværs af organisationen

Hvad tilbyder vi dig

  • komplekse opgaver i en spændende og udfordrende stilling i en international virksomhed
  • kompetente og hjælpsomme kollegaer i et travlt og uformelt miljø
  • fokus på din trivsel
  • gode og tidssvarende ansættelsesforhold
  • foreninger, klubber og events, samt rabatordninger
  • rigtige gode kantineforhold  
  • fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfuld og inspirerende arbejdsliv med et privatliv, så det hele hænger sammen
Del