Dynamisk Financial Controller med god forretningsforståelse

Er financial controlling din faglige hjemmebane? Vil du have de absolut bedste muligheder for at udfolde din viden og udvikle dig yderligere?

Så har vi jobbet til dig!
 
Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling, og samtidig Danmarks førende leverandør af teknologier og løsninger. Vores hovedkvarter ligger i Søborg og består af 250 dygtige kollegaer, som dagligt arbejder med at fremme global bæredygtighed og opfylde FN’s Verdensmål. Det gør vi fx ved at levere alt fra ekspertrådgivning om klimaløsninger til store vandværker og renseanlæg i Danmark og i udlandet og dermed sikre rent vand til millioner af mennesker verden over.

I vores økonomiafdeling er vi 15 kompetente og hjælpsomme kollegaer og søger en erfaren Financial Controller, som hurtigt kan blive et integreret og vigtigt medlem af vores velfungerende afdeling og med sin faglighed og erfaring kan hjælpe os med den daglige travlhed i et spændende og udfordrende stilling i et dynamisk arbejdsmiljø. I vores afdeling lægger vi stor vægt på at have et tæt og godt samarbejde med hinanden, både fagligt og socialt.

Du vil hovedsageligt arbejde i vores hovedkvarter i Søborg referere til vores CFO.

Arbejdsopgaverne
Stillingen indeholder en lang række spændende opgaver i forbindelse med månedsrapportering, årsregnskabsaflæggelse og momsopgørelse, etc., der kræver overblik og systematisk tilgang. Du skal deltage i rapporteringen af Krüger’s projekter rundt omkring i verden og samtidig være ansvarlig for moms, indberetninger, etc.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet HA, HD(R) eller lignende
  • har erfaring med årsregnskabsloven, IFRS, skat og evt. udenlandske filialer
  • evt. har en revisionsbaggrund
  • har erfaring med månedsrapporteringer og årsregnskaber
  • forstår sammenhængen mellem business controlling og financial controlling
  • har stærke analytiske evner
  • kendskab til dansk moms
  • er fleksibel, pro-aktiv og har en stærk tilgang til at løse udfordringer og problemer
  • behersker engelsk på højt niveau, da det er koncernsprog, men vores arbejdssprog er dansk
  • trives i et dynamisk og velfungerende arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer den uformelle holdånd


Hvad tilbyder vi dig

  • en spændende og udfordrende stilling i en international virksomhed
  • gode muligheder for personlig udvikling og karriereudvikling
  • kompetente og hjælpsomme kollegaer i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • fokus på din trivsel
  • gode og tidssvarende ansættelsesforhold
  • foreninger, klubber og events, samt rabatordninger
  • rigtige gode kantineforhold  
  • fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfuld og inspirerende arbejdsliv med et privatliv, så det hele hænger sammen
Del