Teknisk konsulent med en tydelig salgsprofil - Jylland

Skal spildevandsservice og spildevandsløsninger til forsyninger og industrien være din nye hjemmebane?

Krüger leverer standard- og specialdesignede anlæg til alle former for vandbehandling - både til forsyninger og industrier. Vi er Danmarks førende serviceorganisation inden for service af spildevandsanlæg, idet vi har berøring med mere eller mindre alle typer komponenter og maskiner, der findes i branchen. Vi er i en unik position, hvor vi har et stort knowhow i forhold til løsninger - lige fra de små praktiske installationer til større komplicerede anlæg. Vi designer og leverer bæredygtige løsninger - vi er ambitiøse på klimaets og miljøets vegne, og det kommer også til udtryk i den måde, vi afvikler projekter på. Krüger er en del af den internationale koncern Veolia, hvor vi er mere end 170.000 ansatte på verdensplan.

Kundekontakt som den sælgende specialist og troubleshooter
Ude hos Krügers kunder på renseanlæggene vurderer du omfanget af deres service- og reparationsopgaver. Du forhandler dig samtidig frem til salg af serviceaftaler, komponenter/maskiner og entrepriser. Med stærke evner til at samarbejde falder det dig naturligt, at løse opgaverne i tæt samarbejde med vores erfarne servicemontører, maskintekniker og den daglige ledelse - og ikke mindst med input fra meget kompetente kollegaer i andre afdelinger i Krüger, når der er behov. Som samlet team fastlægger vi opgaverne og tilbuddene, således vi er sikre på, at vi yder lige præcis den service, som kunderne efterspørger.

Du trives med at udarbejde besøgsrapporter og afrapportere til den salgsansvarlige om dine besøg og vores salgspotentiale. Da vores afdeling servicerer hele Danmark, skal du være indstillet på, at der kan forekomme enkelte rejsedage - og ja du kan også være den, der er med på messer i både Danmark, Norden og Tyskland.

For at få succes i jobbet er du først og fremmest vores troubleshooter, der elsker den daglige kontakt med vores kunder, hvor din vigtigste opgave er at holde fingeren på pulsen med, hvilke tekniske løsninger de ønsker og efterspørger.

Opsøgende problemløser på den kreative måde

  • Er maskinmester, ingeniør eller har en smede baggrund med hænderne skruet rigtigt på
  • Praktisk erfaring med service og salg af maskininstallationer – optimalt inden for spildevandsområdet. Har du samtidig kendskab til el og styring, er dette er en fordel
  • Er serviceminded, vedholdende, har ben i næsen, har nemt ved at skabe kontakt og kan lide at møde nye kunder
  • Er fleksibel, da opgaverne kan kræve en varierende indsats
  • Er organiseret, så kunder og kollegaer oplever, det er nemt at samarbejde med dig
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar for opgaven og har et stort personligt drive
  • Har som minimum kørekort kategori B (alm. bil)
  • Bor i Øst- eller Midtjylland, for dit nye kontor ligger i Aarhus
  • Er flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk

I Krüger får du

  • En spændende og udfordrende stilling med gode kollegaer i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • Mulighed for hjemmearbejdsplads og firmatelefon
  • Grundig oplæring i arbejdsopgaverne 
  • Mulighed for personlig udvikling med oplæring i nyt udstyr og salg af disse 
  • Fokus på din trivsel
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold
Del