 [     Tilbage til projekter ](/infocenter/projekter "  Tilbage til projekter")



 

 

 

**Første spadestik blev taget til Danmarks første højhusvandværk oktober 2020, og november 2022 kunne vi indvie det nye vandværk sammen med leverandører, samarbejdspartnere og byens borgmester. Byggeriet var en ny udfordring, da det skulle ligge på forsyningens grund midt på Frederiksberg, landets tættest befolkede kommune. For at udnytte pladsen på grunden bedst muligt, valgte vi i konsortiet at bygge vandværket i fire etager plus kælder (se illustration længere nede på siden).**



 

 

 



[Kontakt vores eksperter](https://www.kruger.dk/kontaktformular)

 



 

 

 



Vandværket skal behandle 5,4 mio. m3 vand om året fra Frederiksberg Forsynings egne boringer plus indkøbt vand fra HOFOR. Værket kan behandle op til 6,9 mio. m3 per år. Det er udført med to behandlingslinjer, hvor den ene renser råvandet fra Frederiksbergs egne boringer, mens den anden blødgør vandet fra HOFOR.

Vand fra Frederiksberg egne boringer bliver desuden iltet og får fjernet miljøfremmede stoffer, før alt drikkeklart vand blandes i vandværkets rentvandstanke og desinficeres, inden det udpumpes til forbrugerne.

### Et fremtidssikret og bæredygtigt vandværk

De tekniske løsninger er alle udtænkt, så de både gavner miljøet og fremtidssikrer vandværket. Fx. reducerer blødgøringsanlægget hårdhedsgraden i vandet fra ca. 30 dh til ca.12 dh. Det fører til mindre tilkalkede vandrør og - installationer, hvilket betyder reduceret energiforbrug, når vandet sendes ud til brugerne, ligesom der vil være færre reparationer. Det er en god investering i bæredygtighed.

Blødgøringsmetoden er den cirkulære pellet-metode, hvor man tilsætter lud for at hæve vandets pH-værdi, så kalken udfældes til kalkpiller, der kan bruges i industrien blandt andet til byggematerialer og hønsefoder. Der produceres ca. 4 tons pellets per dag.  
Når denne proces er slut, tilsættes CO2, som gør pH-værdien neutral igen.

Yderligere holdes kældrene og metroen på Frederiksberg tørre, ved at vi vælger at behandle det krævende råvand på Frederiksberg og derved sænker grundvandsstanden.

Vandværket er også udstyret med moderne kulfiltre, der renser vandet og afgasningsluften for miljøfremmede stoffer, samtidig med, at det reducerer forbruget af kul ved hjælp af afblæsning. Desuden har vores løsning den fordel, at der er et meget lavt vandspild, fordi den genbruger en stor mængde af vandet i produktionen.

### Fleksibilitet tænkt ind i den teknisk løsning 

SRO projektet er gennemført med vores koncept for modularisering, hvor kompleksiteten i anlægget begrænses, mens fleksibiliteten øges

I det modulariserede anlæg er alle funktioner, der varetages af de tekniske installationer, afgrænsede med et veldefineret interface bl.a. ift. til operatøren, anlæggets andre dele og omgivelserne.

Systemet sikrer samlet set en langt bedre tilgang og udnyttelse af data, og etablerings- og driftsomkostningerne reduceres. Alt sammen selvfølgelig uden at der bliver gået på kompromis med funktionalitet og sikkerhed.

Vandbehandlingen og procesanlægget består af:

- 4 pelletkolonner til blødgøring
- 9 Dual-medie filtre
- 4 Vand-kulfiltre
- 2 Luftstrippere
- 2 luft-kulfiltre
- 1 Genbrugsfilter med UV-anlæg
- Todelt rentvandsbeholder med 4 kamre
- Skyllevandstank
- Filterpresse / Slampresse til skyllevandet
- 2 x 5 udpumpningspumper og 2 x 3 UV-anlæg
- Mellempumper, skyllepumper og blæsere
- 1 sandlager og vask
- 2 siloer til kalkpellets
- 2 NaOH tanke
- 2 vindkedler

  
I Krüger har vi i konsortium med Arkil været totalentreprenør. Krüger har haft ansvaret for maskin, el, procesanlæg og SRO, mens Arkil har stået for bygning og anlæg.



 

 

 



[Kontakt os for at høre mere](https://www.kruger.dk/kontaktformular)

 



 

 

 



 Deltagere i projektet 

 Bygherre: Frederiksberg Forsyning  
Totalentreprenør: konsortium mellem Arkil og Krüger  
Underrådgivere: NIRAS og arkitekt Gottlieb Paludan  
Projektledelse for bygherre: Nordiq Group  
Bygherrerådgiver: Rambøll  
Totalrådgiver på varmepumpeprojektet: COWI  
Rådgiver og projektstyring på ledningsomlægninger på Frederiksberg Forsynings grund: Øllgaard Rådgivende Ingeniører



 

 

 

 

 

 





 



 

 





  Forrige          ![](/sites/g/files/dvc3361/files/styles/carousel/public/image/2023/06/Illustration%20af%20Frb%20VV%20i%203D.jpg.webp?itok=nzafDGeg)   





 

###  Illustration af de fire etager i vandværket 

 

 



 

   ![](/sites/g/files/dvc3361/files/styles/carousel/public/image/2023/06/Oversigt%20over%20Frb%20VV_fra%20Frb%20Forsyning.PNG.webp?itok=qogRET9z)   





 

###  Oversigt over vandets vej gennem vandværket 

 

 



 

   ![](/sites/g/files/dvc3361/files/styles/carousel/public/image/2022/11/IMG_1333.JPG.webp?itok=L6X3QWgs)   





 

###  Blødgøringskolonnerne 

 

 



 

   ![](/sites/g/files/dvc3361/files/styles/carousel/public/image/2022/11/IMG_1334.JPG.webp?itok=UR2qV2qE)   





 

###  En del af procesanlægget 

 

 



 

   ![](/sites/g/files/dvc3361/files/styles/carousel/public/image/2023/01/Markering%20af%20bl%C3%B8dt%20vand%20p%C3%A5%20Frederiksberg_push.jpg.webp?itok=JtwZnWBn)   





 

###  Indvielse 9. juni med parterne i projektet 

 

 



 

   ![](/sites/g/files/dvc3361/files/styles/carousel/public/image/2023/06/Spadestik%20event%2029%20okt%202020_1500x1100.jpg.webp?itok=XN9veYPo)   





 

###  Spadestik event oktober 2020 

 

 



 

 

  Næste        

 

 



 

 

 [   ![](/sites/g/files/dvc3361/files/styles/content_push_teaser/public/image/2020/03/K%C3%B8ge-vandv%C3%A6rk.jpg.webp?itok=78l9hRbp)   



 ](/brancher/vandforsyning/nyt-vandvaerk "Nyt vandværk") 

 Vandforsyning 

 [Nyt vandværk](/brancher/vandforsyning/nyt-vandvaerk "Nyt vandværk") 

 Vi designer jeres nye vandværk som en bæredygtig løsning, der sikrer jer en stabil og sikker forsyning af rent drikkevand, samtidig med at I skåner miljøet. 

 

 

    

 

 

 

 

 

 [Læs mere ](/brancher/vandforsyning/nyt-vandvaerk "Læs mere ") 





 

 





 [   ![](/sites/g/files/dvc3361/files/styles/content_push_teaser/public/image/2020/03/Snekkersten%20VV_Perspektiv%20fra%20vej_result.jpg.webp?itok=td3GEX4Z)   



 ](/infocenter/projekter/nyt-vandvaerk-i-snekkersten "Nyt vandværk i Snekkersten") 

 Vandforsyning 

 [Nyt vandværk i Snekkersten](/infocenter/projekter/nyt-vandvaerk-i-snekkersten "Nyt vandværk i Snekkersten") 

 Vi har bygget et nyt vandværk for Forsyning Helsingør A/S, hvor forsyningssikkerhed og design går op i en højere enhed. Vandværket indeholder state-of-the-art teknologi, ligesom æstetikken er vægtet højt, da værket ligger højt og smukt med udsigt over Snekkersten og Øresund. 

 

 

    

 

 

 

 

 

 [Læs mere](/infocenter/projekter/nyt-vandvaerk-i-snekkersten "Læs mere")