Jobtræf i Aarhus

Vil du skabe en fremtid med os?

Krüger er det førende firma til at udvikle bæredygtige løsninger, der bevarer vand og andre naturlige ressourcer. Fx var vi med til at rense Københavns havn, så du kan svømme i den. Og i Vietnam har vi fjernet dioxin fra forurenet jord. Dioxinen stammer fra Agent Orange forurening fra Vietnamkrigen. Har du lyst til at være en del af det ‒ måske endda tage os ét skridt videre? Bliver du også motiveret af at arbejde for en virksomhed, der bidrager til FN’s Verdensmål? 

Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører, og er involveret i mange projekter. Vi søger løbende bygnings-, proces-, maskin- og el-ingeniører til projekter, der handler om alt fra klimasikring af byområder til oprensning af jordforurening og digitalisering af fremtidens vandværker. Hvis du vil være en del af en arbejdsplads fyldt med faglige udfordringer ‒ så start din karriere med et job, der gør en forskel for fremtiden og miljøet.

Nytænkning af kendte udfordringer 

Innovation er afgørende for vores forretning. Vi har i mange år arbejdet med udviklingsprojekter, hvis resultater er omsat i banebrydende teknologier til gavn for vand- og spildevandshåndtering over hele kloden. Vi indgår tætte partnerskaber med forsyninger, industrier og universiteter for at udvikle nye produkter.

Vi arbejder målrettet med dine karrieremuligheder. For at du løbende styrker din faglighed tilbyder vi efteruddannelser, ligesom dine erfarne kollegaer er med til at udvikle dig. Vi har fleksible arbejdstider, der passer med dit familie- og fritidsliv. Du kan også deltage i sociale aktiviteter, bruge vores fitnessrum eller spille bordfodbold.

Hos os kan du skrive speciale eller afgangsprojekt. Vi tilbyder også studiejobs og praktikophold. Læs mere om dine muligheder som studerende eller nyuddannet her.

Kontakt
Dawid Sebastian Andersen
Recruitment Partner
M: 60393588
E: [email protected]