Vil du skabe innovative løsninger, der bevarer vand og naturlige ressourcer langt ind i fremtiden? Bliver du motiveret af at arbejde for en virksomhed med et lysende grønt formål? Lyder det spændende at arbejde med de nyeste teknologier og førende online løsninger? Og vil du også gerne være en del af en rummelig arbejdsplads fyldt med faglige udfordringer og gode kolleger? Så vil du passe godt ind hos os.
Hos os bliver du en del af et internationalt fællesskab på ca. 220.000 kolleger i Veolia, der har hovedsæde i Paris. I Norden har vi ca. 475 kollegaer fordelt på kontorer ved København, Glostrup, Roskilde, Aarhus, Aalborg og Oslo.
Innovative projekter med nyeste teknologier
Der er rigtig mange muligheder hos os. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra tilbudsgivning, planlægning og projektering til indkøb af udstyr, udarbejdelse af dokumentation og tilsyn. Projekterne spænder fra klimasikring af byområder, fjernelse af miljøfremmede stoffer i spildevand, opførelse af nye vandværker og oprensning af forurenet jord.
Et arbejdsklima med fokus på trivsel, fleksibilitet og udvikling
Vores arbejdsmiljø er præget af åbenhed og tillid med moderne og fleksibel ledelse, og hvor videndeling og uddelegering af ansvar er en selvfølge. Vi lægger vægt på godt samarbejde, hvor vi respekterer og anerkender hinanden.
Hos os mødes solid faglighed og erfaring med fleksible rammer og vilkår. Her er plads til både teamwork og fordybelse - individet og fællesskabet.
Du kan nyde frokost med kollegerne og deltage i vores aktive medarbejdernetværk efter arbejdstid. Vi har alt fra løbeklub til kunstklub og bryglaug, og vi sætter pris på at fejre højtideligheder, os selv og hinanden gennem året. Som medarbejder bliver du del af en arbejdsplads med historie, samatidig med, at du er med til at forme fremtidens løsninger.
Du får en arbejdsplads med et klart purpose og som bidrager direkte til FN’s Verdensmål. Du får også en rummelig arbejdsplads fyldt med faglige udfordringer og gode kolleger. Hvis det er noget for dig, vil du passe godt ind hos os.