Den nye generation af ionbytningsanlæg er landet
CARIX™ (CArbon dioxide Regenerated Ion eXchanger) repræsenterer den seneste udvikling indenfor ionbyttere til blødgøring. CARIX™ forbedrer drikkevandskvaliteten ved at fjerne uønskede kationer (som calcium og magnesium) og anioner (som sulfat, nitrat og klorid).
CARIX™ fjerner de uønskede stoffer uden at tilføje kemikalier (ud over CO2). Det betyder, at CARIX™ i modsætning til andre almindeligt anvendte blødgøringsteknologier ikke øger drikkevandets natriumindhold.
Væsentligste fordele ved CARIX™ processen
- Enkel drift. Anlægget er fuldautomatisk og let at betjene. Det kræver ikke specialviden at betjene et CARIX™-anlæg.
- Miljø. CARIX™ genbruger CO2, der opsamles fra forskellige industrier (f.eks. gæringsprocesser eller syntese af ammoniak). Spildstrømmen fra CARIX™ processen indeholder kun de stoffer, der fjernes fra drikkevandet samt CO2.
- God vandkvalitet. Forbedrer drikkevandkvaliteten ved at fjerne uønskede stoffer uden at tilføje kemikalier. Risikoen for korrosion kan ofte minimeres (afhængig af vandtype).
- Robust og fleksibelt. Kan nemt tilpasses forskellige driftsforhold og vandkvaliteter.
- Veldokumenteret i fuldskala. Der findes allerede mange tyske CARIX™ anlæg; antallet i disse år er stærkt stigende.
|
Vil du læse mere om, hvad du bør tage højde for, inden du vælger blødgøringsmetode?Download denne artikel: Vigtige parametre at overveje før valg af blødgøringsteknologi. |
Oversigt over CARIX™ anlægget installeret på Solrød Vandværk
Dyk ned i de enkelte komponenter herunder:
CARIX ionbytning
CARIX™ processen anvender ionbytning, hvor et kulsyremættet ionbytterresin reducerer hårdhed ved at adsorbere calcium og magnesium fra vandet. Processen anvender udelukkende kuldioxid og er et miljø- og sundhedsvenligt alternativ til traditionel ionbytning med salt.
CARIX™ ionbyttere
Ionbytterens funktion er at opfange de uønskede ioner fra drikkevandet. Når ionbytteren er mættet, regenereres den med kulsyreholdigt vand. Dette sker periodisk.
Afgasser for rent vand
Afgasserens funktion er at mindske drikkevandets indhold af kulsyre for at undgå korrosion i ledningsnet og husinstallationer.
Regenereringstank
Regeneringstankens funktion er at sikre et højt indhold af kulsyre i det vand, der skal bruges til at regenerere (skylle) ionbytterne.
Lagertank for kuldioxid
Lagertanken opbevarer den flydende kuldioxid (CO2), der skal bruges til regenerering af ionbytterne. Genopfyldning sker med tankbil efter behov.
Afgasser for skyllevand
Afgasseren genvinder overskydende kuldioxid (CO2) i skyllevandet fra ionbytterne i forbindelse med regenerering. Den afgassede kuldioxid ledes på gasform gennem en kompressor tilbage til regenereringstanken. Derved mindskes forbruget af kuldioxid fra lagertanken.
Kompressor for kuldioxid
Kompressoren tryksætter den genvundne kuldioxid, så det kan bruges til at regenerere CARIX ionbytterne.
Mellembeholder for skyllevand
En del af det afgassede skyllevand fra regenereringen af ionbytterne opbevares i en buffertank, indtil det genbruges til regenerering. Derved mindskes vandspildet for anlægget. Det overskydende skyllevand ledes til kloak.