Fjernelse af pesticider med aktivt kulfilter

I dette projekt leverede vi en løsning med kulfilteranlæg til Bagterp Vandværk, efter de havde fundet miljøfremmede stoffer i deres drikkevand.

 

Sikring af rent drikkevand 

Hjørring Vandselskabs målsætning er at levere helt rent drikkevand og ikke at blande råvandet for at overholde grænseværdierne for miljøfremmede stoffer.

Efter der blev konstateret miljøfremmede stoffer i vandet fra kildepladsen til Bagterp Vandværk, som er det største af Hjørring Vandselskabs vandværker, har Hjørring Vandselskab arbejdet målrettet for at kunne levere helt rent drikkevand til deres forbrugere. Da det ikke var muligt at finde en erstatning for kildepladsen, ansøgte Hjørring Vandselskab om tilladelse til videregående vandbehandling med aktivt kul.

I 2009 fik Hjørring Vandselskab en midlertidig tilladelse på 5 år og indbød 4 firmaer til at afgive tilbud på maskinentreprisen på grundlag af opstillede funktionskrav til det anlæg, som de ønskede etableret.

 

Vores løsning med kulfilteranlæg

Ud fra de opstillede ønsker til funktion, sikkerhed og servicekrav valgte vi følgende løsning:

• Frekvensregulerede mellempumper, der pumper vandet fra det eksisterende traditionelle vandbehandlingsanlæg via en mellem-
beholder til kulfilteranlægget. Hver mellempumpe er monteret med tryktransmitter, induktiv flowmåler og tilsluttet hver sit filter, således at alle filtre kan belastes ens.

• 4 stk. lukkede filterbeholdere hver med et areal på 5,8 m2 og et kulvolumen på 14,5 m3

• Afgang fra de 4 filterbeholdere samlet i en fælles manifold.

• UV-anlæg monteret i den fælles manifold med by-pass for service på UV-anlæg.

• Afspærringsventiler før og efter alle pumper samt på rør ind og ud af bygningen.

• Alle rør udført i syrefast rustfri stål, der er efterbehandlet og glasblæst.

• Frekvensreguleret skyllepumpe til kulfilteranlæg med induktiv flowmåler.

• Frekvensreguleret skyllepumpe til de eksisterende to-medie filtre med induktiv flowmåler.

Samtidig med etablering af kulfilteranlægget blev der opført en kulfilterbygning og en ny in-situ støbt rentvandsbeholder som erstatning for de gamle. Nedlæggelsen af disse beholdere medførte, at rentvandspumperne og skyllepumpen til det eksisterende åbne filteranlæg skulle flyttes/ udskiftes.
 

Kontakt
Jan Østergaard Nielsen
Salgsingeniør
M: 6023 8560
E: [email protected]

Carsten Zinn Lundberg
Markedschef
M: 6039 0737
E: [email protected]
Vandforsyning
Vi tilbyder jer en bred vifte af teknologier til at foretage en udvidet rensning, hvis de naturlige stoffer i grundvandet er i misforhold.