Mange vandværker rundt om i landet har underjordiske rentvandstanke, der ikke længere lever op til nutidens krav til drikkevandskvalitet og forsyningssikkerhed. Sydfalster Vandværk var i netop den situation, og valgte et kompakt alternativ til underjordiske rentvandstanke. Resultatet er tre nye, inspicerbare PE-tanke placeret i en ny lagerbygning, der passer naturligt ind i omgivelserne.
Fra utidssvarende underjordiske rentvandstanke til fremtidssikret vandværk
En rentvandstank – også kaldet rentvandsbeholder – er det sidste led i vandbehandlingen, før vandet distribueres til forbrugerne. Tankens tilstand har derfor direkte betydning for både vandkvalitet og forsyningssikkerhed.
Sydfalster Vandværk forsyner ca. 2.000 forbrugere og udpumper årligt ca. 90.000 m³ drikkevand som kommer fra 11 boringer. Vandværket anvender Veolias styringssystem og ledelsesystemet WaterManager til den daglige drift.
De to eksisterende underjordiske rentvandstanke under vandværket levede ikke længere op til kravene for drikkevand. Bestyrelsen besluttede derfor at igangsætte et projekt med fokus på ét klart mål: At højne forsyningssikkerheden.
Valg af rentvandstanke
Inden projektet gik i gang, blev flere løsninger vurderet:
- Renovering af eksisterende underjordiske betontanke med PE-liner
- Nye indendørs tanke i rustfrit syrefast stål
- Nye PE-tanke i jord
- Nye PE-tanke indendørs
Hver løsning har sine fordele, men på Sydfalster Vandværk var der to afgørende rammebetingelser:
1. Forsyningssikkerhed under drift
Der skal minimum være to tanke, så inspektion, drift og vedligeholdelse kan gennemføres uden at begrænse vandforsyningen.
2. Højdebegrænsning
De landlige omgivelser satte en grænse for byggehøjden. Tankene måtte ikke overstige 3,5 meter.
Løsningen: Liggende indendørs PE-tanke
Ved at vælge liggende tanke blev det muligt at opføre en ny lagerbygning i tilnærmelsesvis samme højde og bredde som det eksisterende vandværk. Det gav en arkitektonisk sammenhængende løsning og en praktisk fordel:
Al rørføring og instrumentering er samlet i den ende af tankene, der vender mod vandværket – det reducerer rørføringens længde og forenkler driften.
Om PE-tankene
PE-tankene er fremstillet af det samme materiale som de PE-rør, de fleste vandværker anvender i deres ledningsnet. Det giver en velkendt og dokumenteret materialeegenskab i forhold til drikkevand.
Inspicerbarhed og sikkerhed:
- Tankene er fuldt inspicerbare indvendigt og udvendigt
- Hulrummet mellem den indvendige og udvendige væg overvåges
- Alternativt kunne tankene være placeret direkte i jord – med samme høje sikkerhed, men med reduceret inspicerbarhed
Relevant for dit vandværk?
Projektet på Sydfalster Vandværk viser, at det er muligt at gennemføre en større opgradering af rentvandsbeholderen – selv med begrænsede arealer og højdekrav – uden at kompromittere forsyningssikkerheden undervejs.
Nærmer tankene på jeres vandværk sig grænsen for, hvad der er tidssvarende? Eller overvejer I, hvordan I bedst sikrer forsyningen fremadrettet?
Inspicer rentvandstanke hvert 5. år
Uanset hvilken type rentvandstank, rentvandsbeholder eller vandtårn dit vandværk har, anbefaler vi, at der gennemføres inspektion minimum hvert 5. år.
Formålet er at:
- Kontrollere konstruktionens tilstand – både indvendigt og udvendigt
- Sikre vandkvaliteten ved at efterse gennemføringer og øvrige kritiske punkter
- Opdage eventuelle skader eller slid i tide – inden de bliver til driftsproblemer
Samarbejdspartnere på projektet
Bygherre
Sydfalster Vandværk
Rådgiver/entreprenør
Veolia
Rentvandstanke
+GF+ / Uponor
Smedearbejde
Lasse Nielsen Stålmontage
Bygninger
SaxByg
El-arbejde
Aktiv EL
Jord, beton og kloak
Labeco
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om rentvandstanke
Hvor ofte skal en rentvandstank inspiceres?
Veolia anbefaler inspektion af rentvandstanke minimum hvert 5. år – både indvendigt og udvendigt.
Kan PE-tanke placeres i jord?
PE-tanke kan placeres direkte i jord. Hulrummet mellem den indvendige og udvendige væg overvåges løbende. Inspicerbarheden er dog reduceret.
Hvilke rentvandstanke er bedst til mindre vandværker?
PE-tanke findes i mange størrelser og kan tilpasses selv mindre vandværkers behov og arealer. Projektet på Sydfalster Vandværk viser, at det er muligt at gennemføre en fuld opgradering selv med begrænsede pladsforhold og højdekrav.
Hvornår er det billigere at udskifte en rentvandstank end at renovere den?
Det afhænger af tankens alder, materiale og tilstand. Generelt bør udskiftning overvejes når renoveringsomkostningerne overstiger 50-60% af prisen på en ny tank.
Vi anbefaler at udskifte rentvandstanken hvis tanken ikke kan inspiceres, hvis der er udsving i vandkvaliteten pga. årstider, f.eks. regn, pga. krav til den volumen som opbevares eller ved udligning af produktionskapacitet/forhold.