Krüger medarbejdere gav gaver til udsatte børn

53 af vores medarbejdere har i år købt en julegave til udsatte børn gennem Ønsketræet.

Julen 2022 kommer til at blive ekstra svær for rigtig mange familier på grund af inflationen. Som en håndsrækning valgte over 50 af vores medarbejdere at købe en julegave til udsatte børn gennem Rotarys Ønsketræ. 

Når mange af os om lidt holder jul, bliver det sandsynligvis med lækker mad og mange gaver. Alle er dog ikke så heldigt stillet, at de kan købe gaver til deres børn, så vi var glade for igen i år at have mulighed for at købe en julegave til udsatte børn. 

Faktisk hele 53 julegaver købte vores medarbejdere i år, hvilket var lidt flere end sidste år, og 14. december blev gaverne hentet af Rotary. Et Ønsketræ fungerer på den måde, at vi i Krüger modtager 1-2 ønsker fra hvert barn, som bliver hængt på Ønsketræet, der står i vores reception, og så tager de medarbejdere, som har lyst, et ønske fra træet, køber gaven og lægger den under træet. 

Det er så fin en tradition, og vi er hvert år glade for at kunne glæde børn, som måske ellers ikke ville få en julegave. I år er det femte år, at vi har et Ønsketræ i Krüger, men der er stadig stor opbakning til initiativet, der i sin tid kom fra en af vores medarbejdere: 

Det er skønt at være i en virksomhed med så mange super skønne kolleger, der vil være med til at glæde børn i en svær situation. For det skal I have et kæmpe stort og varmt tak!
- Michael Bo Hansen, projektingeniør hos Krüger

 

Rekord stort behov i år

Mange organisationer melder om, at 2022 bliver året, hvor vi slår en rigtig trist rekord: der er nemlig igen i år et rekordstort antal ansøgere til julehjælp. Blå Kors og Røde Kors har begge modtaget flere tusinde flere ansøgere i forhold til sidste år, mens Mødrehjælpen melder om en stigning på over 40% i ansøgere. 

Den udvikling kan de også mærke i Rotary, der står bag Ønsketræet:


De voldsomme stigninger på el- og madvarer, som vi har oplevet i år, kan slå hul i et budget, som i forvejen er spændt tyndt ud.
- Michael Thiesen, medlem af København Grundtvig Rotary klub og koordinator af gaverne fra Krüger

I Krüger var vi derfor ekstra glade for at kunne hjælpe, samtidig med at vi sætter utrolig stor pris på vores medarbejderes engagement:

Jeg er forholdsvis ny i Krüger, så det er første gang, at jeg oplever et privat ønsketræ, men jeg synes virkelig, at dette initiativ viser nogle af Krügers gode værdier i spil. Vi har nogle fantastiske medarbejdere med stort drive, initiativ og engagement, og mange kollegaer har støttet op om Ønsketræet. Det bliver jeg meget stolt og glad over at opleve.
- Pia Frank Warming, HR- og Kommunikationsdirektør i Krüger


Vi fik endda mulighed for at give ekstra gaver ved at donere legetøj fra vores julefest for medarbejdernes børn. De gaver kunne vi give til Grundtvigskirkens arrangement, som Rotary også samarbejder med. 

Gaverne fra vores medarbejdere går i år ellers til Næstehjælperne og Grøndlandske Børn i Aarhus. Foreningen for grønlandske børn arbejder for, at alle grønlandske børn får et trygt og godt børneliv under deres opvækst i Danmark.

Hvad er et Ønsketræ?

 Initiativet fungerer på den måde, at medarbejderne tager et mærke fra træet, hvor der står et ønske og alder på barnet, så køber medarbejderen gaven og lægger den under træet, hvorefter Rotary afleverer gaven til barnet. Rotary finder modtagerne af julegaverne blandt deres projekter.

Det første Ønsketræet blev sat op i Lyngby Storcenter i 2003, og i dag er der mange Ønsketræer i Danmark. Krüger var den første danske virksomhed til at få et Ønsketræ. 

Kontakt
HR- og Kommunikationsdirektør
M: 3969 0222
E: [email protected]
En grøn fremtid
Krüger er det førende firma, når det kommer til at udvikle bæredygtige løsninger, der bevarer jordens ressourcer. For at beholde den position arbejder vi dagligt med at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger.