Glostrup Forsyning vælger den kemikaliefri CARIX™ blødgøringsteknologi fra Veolia til deres nye vandværk

Glostrup Forsyning har 25. november 2025 indgået kontrakt med Krüger A/S, der er en del af Veolia, om levering af CARIX™ blødgøringsteknologi til deres kommende vandværk. Projektet markerer et vigtigt skridt mod mere bæredygtig vandbehandling i Danmark, da teknologien anvender CO2 til at blødgøre vandet, så der tilsættes ingen kemikalier. Glostrup bliver et af de første danske vandværker til at implementere denne velafprøvede teknologi, som allerede har dokumenteret sin værdi i adskillige tyske anlæg. Det nye vandværk forventes at stå færdigt i 2028 og vil være færdigindkørt primo 2029.

Det nye vandværk i Glostrup skal overtage vandforsyningen fra de to nuværende vandværker, som i 2028 vil være udtjente. Dermed vil vandværket fremtidssikre forsyningen af drikkevand til borgere og virksomheder, hvor vores blødgøringsteknologi CARIX™ vil bidrage med miljømæssige fordele, bl.a. fordi det er CO₂, der bruges til at fjerner kalk frem for kemiklaier. 

Det her er en stor milepæl for Glostrup. Med aftalen sikrer vi, at det nye vandværk får en løsning, der både passer til vores lokale forhold og understøtter en bæredygtig fremtid, hvor blødgjort drikkevand bidrager til det
- siger Søren Enemark, bestyrelsesformand i Glostrup Forsyning


Fremtidens blødgøringsteknologi – uden tilsætning af kemikalier

CARIX™ (CArbon dioxide Regenerated Ion eXchanger) repræsenterer den nyeste generation af ionbytningsanlæg til blødgøring af vand. I modsætning til traditionelle blødgøringsmetoder fjerner CARIX™ uønskede kationer som calcium og magnesium samt anioner som sulfat, nitrat og klorid – alt sammen uden at tilføje kemikalier, men kun CO₂ (kulsyre). Det betyder ingen natriumforøgelse i drikkevandet, hvilket er en væsentlig fordel sammenlignet med konventionelle ionbyttere. Det giver også forbedret vandkvalitet uden kemikalietilsætning, der kan påvirke smag eller sundhed, og minimeret korrosionsrisiko i ledningsnettet og på forbrugernes installationer.
 

"CARIX™ repræsenterer en ægte cirkulær løsning for vandsektoren. Vi genbruger CO₂ fra industrielle processer som gæring eller ammoniaksyntese, som ellers ville blive udledt til atmosfæren, og anvender det til vandbehandling.Samtidig indeholder spildstrømmen fra CARIX™-processen kun de stoffer, vi fjerner fra drikkevandet, samt CO₂. Ingen aggressive kemikalier, ingen kompleks spildvandshåndtering. Derudover har CARIX™ 50% lavere energiforbrug end ved membranafsaltning. Det er miljøfordele, der gør en reel forskel." Siger Ebbe Laursen, Forretningschef for drikkevand, Veolia i Danmark.


Enkel drift med dokumenteret teknologi

Et af de største aktiver ved CARIX™ teknologien er den enkle drift. Anlægget er fuldautomatisk, nemt at drifte og vedligeholde og kræver ikke specialviden at betjene, hvilket giver forsyninger og vandværker markant lavere driftsomkostninger gennem reduceret behov for specialuddannet personale. Samtidig giver teknologiens fleksibilitet mulighed for nemt at tilpasse anlægget til skiftende vandkvaliteter og driftsforhold.

Carix drinking water softening

 


Adskillige tyske vandværker har allerede implementeret teknologien med stor succes, og antallet af anlæg er stigende i Europa. I 2023 blev det første anlæg i Danmark taget i drift på Solrød Vandværk, og i april 2025 blev der indgået kontrakt med KLAR Forsyning om et CARIX™ anlæg på Køge Vandværk. Det giver tryghed ved at kunne trække på et solidt erfaringsgrundlag fra lignende vandværker.

Det nye vandværk i Glostrup vil producere op til 1,7 millioner kubikmeter drikkevand årligt til deres 23.000 forbrugere og reducere vandets hårdhed fra 25°dH til 12°dH.