Den 1. juni tiltræder Ole Johnsen som afdelingschef for Krügers Spildevandsafdeling vest for Storebælt. Her bliver Ole ansvarlig for vores aktiviteter inden for spildevand og ressourcegenvinding i Vestdanmark.
Ole Johnsen kommer fra en stilling som adm. direktør i Billund Vand og Energi, og har været med til at sætte Billund på verdenskortet med innovative og fremsynede ideer. Bl.a. har Ole været involveret i udviklingen af Billund Biorefinery også kaldet “Fremtidens Renseanlæg”, som bygger på nyudvikling og en kombination af teknologier, som er unik på verdensplan.

Vi ser også frem til at kunne fortsætte samarbejdet med Ole Johnsen:
“Vi glæder os i Krüger over at have fået en respekteret brancheprofil som Ole Johnsen som Afdelingschef og at fortsætte samarbejdet med at skabe fremtidens løsninger indenfor spildevand og bæredygtige løsninger, der gavner kunder, samfund og miljø, siger adm. dir. i Krüger Leif Bentsen.