Studerende fra hele verden tog den grønne omstilling op

Sommeren 2021 betød for mange unge mennesker på afsavn og isolation, men for 64 talenter fra hele verden bød den også på faglige udfordringer og ny viden. De deltog nemlig i en virtuel “Summer school” arrangeret af vores moderselskab Veolia. Fra Danmark sendte Krüger tre skarpe studerende. 

Verdens fokus på miljø og klima har næppe været større end nu, og den dagsorden prægede også dette arrangement, da hele Veolia koncernen er optaget af sætte ind med forandring og handling på lige præcis de områder. Det overordnede tema for årets sommerskole var derfor “bæredygtig forandring”. 

 

En uge dedikeret til miljøet

Ugen var præget af gruppearbejde, møder med eksperter og introduktion til Veolias forretningsområder og løsninger, samtidig med at nye venskaber og netværk blev dannet. 
Årets program opfordrede de studerende til at tage miljøudfordringen op ved at anvende professionelle metoder i samarbejde med Veolias eksperter. Det gjorde de blandt andet ved at løse en case:

“Der var tre ”niveauer” af møder: Alle deltagere på summer school, møder for deltagere med ens geografiske område (på grund af tidsforskellen) og til sidst en lille gruppe, hvor man arbejdede på en udfordring, som arrangørerne havde givet os. Her arbejdede jeg på “used cooking oil recovery”. Det fungerede super. Jeg synes også arrangørerne skal have ros for at få mig til at føle mig så velkommen og skabe et trygt miljø, selvom sommerskolen var online,” fortæller Elise Broe Bendtsen, som studerer på DTU. 

“Det var sjovt at prøve at se tingene også fra en anden side end den tekniske, som jeg er vant til, da vi havde forskellige baggrunde i min gruppe, så vi kunne supplere hinanden. Sommerskolen har givet mig et bedre indblik i erhvervslivet, og hvordan forskellige faggrupper arbejder sammen om en opgave, sagde Helena Hjørringgaard, der til daglig studerer på AAU. 

For de danske studerende gav arrangementet også mulighed for at komme ud på et anlæg.
Sammen med ingeniører fra Krüger var der arrangeret besøg på et anlæg i Vordingborg og i Aalborg, hvilket gav en rigtig god mulighed for at tale om ingeniørernes erfaringer og få et indblik i, hvad de laver i deres hverdag.

De unges betydning for en bæredygtig fremtid

De studerendes forslag og ideer motiverer hele koncernen til at intensivere omstillingen af ​​vores forretning, forbedre vores processer og reagere bedre på udfordringer i relation til bæredygtighed. Det er helt afgørende for at nå målet om grøn omstilling, at vi har de unges kreativitet og dedikation med ombord. De er bogstavelig talt fremtiden. Heldigvis banker mange unge hjerter også for bæredygtighed: 

Jeg havde allerede Veolia på min liste over attraktive arbejdspladser, og efter summer school, synes jeg det lyder endnu mere spændende. Det er bl.a. fordi det virker som et rart arbejdsmiljø, og jeg er vild med hvor meget fokus, der er på at skabe en bæredygtig verden
Elise Broe Bendtsen
Studerende på DTU


Fremtidens Skole for Bæredygtig Forandring er på vej

Hele koncernens engagement blev understreget af, at topledelsen deltog i form af Estelle Brachlianoff, Chief Operating Officer og Antoine Frérot, Group CEO.

Antoine Frérot mindede de studerende om vigtigheden af erhvervelse af nye færdigheder for at imødekomme den grønne omstillings udfordringer. Han annoncerede desuden, at Veolia opretter en ny “Ecological Transformation School”, og havde i den forbindelse en appel til de studerende: 

 “Vi lancerer snart en skole for bæredygtig forandring, der vil være dedikeret til at træne dem, der ønsker at arbejde i morgendagens grønne brancher (...). Vi håber, at denne skole bliver verdenskendt for at imødekomme den grønne omstilling. Denne udfordring er den vigtigste i de kommende år på grund af klimaændringer, udtømning af ressourcer, mangel på biodiversitet og stigende forurening. 

Caroline Geoffrois, Young Talents Sourcing Manager i Veolia afsluttede årets Summer School med disse ord til deltagerne: 
Jeg er blevet blæst bagover af jeres præsentationer og jeres entusiasme… Jeg håber, at I vil huske denne oplevelse i lang tid. Tak for jeres engagement.”

Årets Summer School foregik online på grund af Corona, hvor arrangørerne gjorde alt, hvad de kunne for at skabe et trygt miljø og facilitere dialog og læring for deltagerne.
Kontakt
HR- og kommunikationsdirektør
M: 2171 3872
E: [email protected]

Fakta om Veolia Summer School 

  • Startet i 2009
  • Har fokus på bæredygtige løsninger inden for energi, affald og vand
  • Er målrettet sidsteårs-studerende på tekniske, naturvidenskabelige og kommercielle uddannelser
  • Tilbydes studerende fra hele verden, indtil videre har 411 studerende fra 170 universiteter i 36 lande deltaget
  • Der åbnes for ansøgninger omkring april måned hvert år
Studerende
Studerende fra hele verden får chancen for at lære af vores eksperter. I løbet af fire hele dage oplever du Veolias løsninger, diskuterer miljø, lærer fra eksperter, dykker ned i case studies og gruppediskussioner.
Det foregår typisk i juli måned.