Faglig eftermiddag på Solrød Vandværk

Kom til faglig eftermiddag på Solrød Vandværk og få et indblik i den moderne blødgøringsteknologi CARIX™. På dagen får du også inspiration til de overvejelser, der kan sikre et velbegrundet valg af blødgøringsteknologi.

Simpel og effektiv blødgøring

Solrød er Danmarks første vandværk, der har fået installeret CARIX™. Her bliver vandet blødgjort fra en hårdhed på 21° til 9,5°dH. Teknologien har været anvendt med succes i mange år i Tyskland, og er således veldokumenteret.

CARIX™ teknologien er simpel i sin opbygning, bruger ikke kemikalier og er baseret på ion-bytning. Ionerne regenereres med CO₂ og skal således aldrig skiftes. Teknologien repræsenterer dermed den seneste udvikling inden for ionbyttere til blødgøring. Det betyder bl.a., at CARIX™ i modsætning til andre almindeligt anvendte blødgøringsteknologier ikke øger drikkevandets natrium- eller kloridindhold.

Læs mere om CARIX™ teknologien
 

Hvilke vandværker kan bruge CARIX?

CARIX™ kan implementeres på alle vandværker, men den største fordel opnås ved en produktion på min. 500.000 m3/året. Teknologien giver særligt værdi for de forsyninger, der ønsker at minimere tid brugt på den daglige drift, da anlægget er fuldautomatisk, og kun kræver ca. 1 time om ugen til drift og vedligehold. Det er desuden en fleksibel teknologi, som nemt tilpasses forskellige driftsforhold og vandkvaliteter, ligesom den altid leverer et konstant og sikkert resultat.

Eftermiddagen vil byde på faglige indslag, hvor I vil høre om:

  • Valg af blødgøring 
    Hvad skal I vide, før I vælger metode? 
     
  • Rundvisning på CARIX™ anlægget og information om processen
    Se alle elementerne i CARIX™ anlægget, og hør hvor lidt tid, man bruger på vedligehold.
     
  • CARIX™ projektet - Fra idé til virkelighed
    Få indblik i, hvor nemt det er at implementere et CARIX™ anlæg og hvordan CO₂ kan genbruges.

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig.

Klik her for at tilmelde dig.

Tid og sted

Den faglige eftermiddag foregår fra kl. 13.30 - 16.00 i processalen for blødgøringsanlægget på:

Solrød Vandværk
Engvangen 14
2680 Solrød Strand.

Kom når det passer ind i din kalender. 

Udover faglig stimuli byder vi også på lidt til ganen og maven undervejs.

Kontakt
Forretningschef Forsyning Øst
M: 2616 2093
E: [email protected]