Bornholmsk ressourcestrategi sætter fart på grønne omstilling

Hvordan sætter man som forsyningsselskab mere fart på den grønne omstilling? Det kræver en strategi, mener man hos Bornholms Energi & Forsyningsselskab (BEOF). Derfor har man arbejdet med en ny ressourcestrategi, der skal give overblik over selskabets og omverdenens ressourcer. Og så skal den sætte en retning for at udnytte dem bedst muligt – gerne i synergi med andre aktører.

 

De danske forsyningsselskaber er en vigtig del af den grønne omstilling. Skal Danmark nå sine 2030 mål, skal forsyningsselskaberne bære deres del. I dag skal selskaberne ikke bare levere rent drikkevand og rense spildevand bedst muligt. De skal også reducere energiforbruget og helst blive energiproducerende, samtidig med at de skal være  klimaneutrale vandselskaber i 2030. I det hele taget skal de bidrage til den cirkulære økonomi.
 

- Det er mange ting på en gang, og mange aktører er i gang på flere fronter. Derfor har vi brug for en ressourcestrategi, der skal give os overblik og hjælpe os med at tydeliggøre, hvilke ressourcer vi har, hvordan vi kan udnytte dem bedre - og hvordan vi skal prioritere dem. Derfor har vi indgået et samarbejde med Krüger A/S, der har erfaring med at udarbejde og kvalificere den slags strategier. Det er sundt for os, at vi bliver kigget på med friske øjne udefra, siger Torben Jørgensen, der er projektleder hos BEOF.
 

I hele forløbet er BEOF’s værdigrundlag og ejerstrategi blevet anvendt som pejlemærke. Det er blevet sammenholdt med, hvordan man allerede arbejder med at blive klimaneutralt vandselskab. Samtidig har fokus været på, om miljøet ville blive forbedret af det ene eller andet tiltag. 
 

- Vi skal prioritere, så vi får både miljø og CO2-reduktioner for pengene, og ofte skal tiltag ske i samarbejde eller synergi med andre. Klimaindsatsen skal gå hånd i hånd med vores kerneområde, der fortsat er rent drikkevand og rensning af spildevand, siger Torben Jørgensen.

 

Mest at hente på renseanlæg

I det fælles forløb er de største muligheder for CO2-reduktioner og ressourceudnyttelse fundet på spildevandsdelen. BEOF har de senere år nedlagt 7 mindre renseanlæg, så man har 7 tilbage. Det klart største ligger i Rønne og står for 75% af al spildevand på Bornholm.
 

- Vi skal overveje at etablere et anlæg til bioforgasning af slam ved Rønne renseanlæg, så vi kan udnytte energien i slammet og minimere den mængde, der skal køres på landbrugsjord. Nedlæggelse af flere renseanlæg vil føre mere spildevand til Rønne, og dermed vil vi producere større mængder slam. Bioforgasning vil også give mulighed for at behandle andre svært håndterlige biomasser – f.eks. slam fra septiktanke, siger Torben Jørgensen.
 

BEOF reducerer i forvejen energiforbruget. F.eks. betyder ny teknologi til beluftning af spildevandet og til slamafvanding et faldende forbrug. Man har allerede store solcelleanlæg på Rønne og Tejn renseanlæg, og man overvejer at etablere mere produktion af vedvarende energi. 
 

- Vi peger også på muligheden for at opsamle og genanvende varmen fra spildevandet. Der er næppe store nok mængder til, at det giver mening at sende den ind i fjernvarmenettet. Men i en cirkulær økonomi skal man altid tænke i synergier. Da der er planer om at placere et nyt vandkulturhus i nærheden af renseanlægget i Rønne, kan spildevandsvarmen måske i stedet udnyttes her, siger Theis Gadegaard, der er markedschef hos Krüger.

 

Styr på lattergas

Han fortæller, at det faktisk ikke er en kæmpe operation for et forsyningsselskab at få lavet en ressourcestrategi. Den kan laves som en fast-track øvelse med workshops og løbende dialog på 2-3 måneder. I samarbejde efterser man værdigrundlag, status for indsats, interessenter og bedre ressourceudnyttelse. Det munder ud i et prioriteret løsningskatalog.
 

- Vi sætter en kompasnål for, hvad der er mest interessant at arbejde med først. Vi går ikke ned i de små decimaler. Det her er overkommeligt og anvendeligt at gøre for danske forsyningsselskaber, og de bør være proaktive lige nu, så de er med til at påvirke den videre retning, siger Theis Gadegaard.
 

En af de mest prioriterede indsatser bliver at få styr på lattergasudledninger. BEOF har i 2021 indberettet sine udledninger med ambitiøse reduktionsmål til Miljøstyrelsen i henhold til Paris-modellen. Men opgørelsen er udregnet på baggrund af egne standardtal, så den er usikker. Der har endnu ikke været målt konkret på udledninger ved hjælp af sensorer.
 

- Lattergas fylder meget ud af den samlede klimapåvirkning i spildevandsbehandlingen. Så vi anbefaler at sætte ind og få dem minimeret kraftigt ved hjælp af sensorer og avanceret styring. Nedlæggelsen af mindre renseanlæg vil samtidig gøre det nemmere at lave en indsats, siger Theis Gadegaard.

 

Bornholm som dansk energi-ø

Bornholms kommune har i flere år haft en målsætning om at blive ”Bright Green Island” med fokus på bæredygtighed og grøn vækst. Man producerer allerede ca. 75% af øens strømforbrug fra vedvarende energikilder, og man sigter mod 100% i 2025. Det skal ressourcestrategien passe ind i.
 

- Her bliver vi hjulpet af, at Bornholm er en af Danmarks to kommende energi-øer. Der vil blive opført to Giga-watt store vindmølleparker i vores farvand. De kolossale mængder energi skal føres til store transformerstationer på øen, og herfra skal strømmen så sendes videre i kabler til Sjælland og Tyskland, siger Torben Jørgensen.

Det fører til et andet spændende perspektiv, som også er del af ressourcestrategien i et længere perspektiv: Synergieffekten ved at udnytte Power2X teknologier. Når store mængder el bruges til at lave brint ved elektrolyse, opstår samtidig store mængder ren ilt, der kan anvendes på renseanlæg til beluftning af spildevandet. Beluftning er en af de mest strømkrævende processer på renseanlæg. Kommer der ren ilt til rådighed, kan energiforbruget til beluftning reduceres med ca. 75%. Renset og filtreret spildevand vil også kunne bruges som kilde til det vand, der skal spaltes i elektrolysen.
 

- Det er virkelig spændende med de her synergier. Og det passer perfekt ind i vores overordnede ressourcestrategi, siger Torben Jørgensen. 

 

Denne artikel er oprindelig bragt i Teknik & Miljø Nr. 11 November 2021
 

Kontakt
Arvid Bruhn
Spildevand Øst
M: 2760 0383
E: [email protected]

Vibeke Borregaard
Spildevand Vest
M: 60 38 41 51
E: [email protected]
Renseanlæg
Danmarks mål er en klimaneutral vandsektor i 2030, men hvor får man mest miljø for pengene?
Et af vores tilbud er en klimaopgørelse på renseanlæggene, der identificerer og kvantificerer mulige tiltag inkl. lattergas. Det er et vigtigt element i forsyningernes klimastrategi og indberetning til Miljøstyrelsens Paris-model.