De seneste år har vi set flere fund af pesticider i grundvandet. Det er et landsdækkende problem, som bare vokser og vokser. Hvis det ikke er muligt at lukke vandboringen og hente vand andre steder fra, kan langt de fleste pesticider renses med bl.a. aktivt kul.
Aktivt kul renser langt de fleste forureninger og forbedrer vandkvaliteten
Vi ser pesticidrester i flere og flere vandboringer som resultat af fortidens handlinger. Når vi ser pesticiderne nu, skyldes det blandt andet, at vi undersøger for flere pesticider end tidligere – fx som følge af Danske Regioners kortlægning af brugen af pesticider i 1960’erne og frem.
Når der måles pesticider i drikkevandet, er der flere handlemuligheder. Hvis det er muligt, vil vi først undersøge, hvilke boringer der er forurenet og lukke ned for de forurenede boringer. Hvis det ikke er muligt at få grundvand eller nødforsyning uden pesticidrester i området, skal vandet renses, før det kan drikkes. En løsning er at etablere et aktivt kulfilter. Det er en velkendt teknologi, som benyttes på flere vandværker - også i mindre vandforsyninger.
Størrelsen af filtrene afhænger af lokale forhold
Hvor store kulfiltrene skal være, og hvor de skal sættes op, afhænger af lokale forhold – som fx råvandets kvalitet og mængden af organisk stof. Filtret kan sættes op ved boringen, før vandværket, efter sandfiltrene eller efter rentvandstanken. Hvis det er muligt, er den ideelle løsning at sætte kulfiltret op ved boringen, så filtret kun skal rense det forurenede vand og ikke vandet fra samtlige boringer. Ellers er det bedst at sætte filtret op efter sandfiltrene. Her er råvandet renset for jern og mangan, og flowet er mere stabilt end efter rentvandstanken.
Allerede nu – før en egentlig forurening har fundet sted – kan vandforsyningerne med fordel overveje, hvor filtrene kan etableres, så forsyningerne er forberedt på eventuelle fund af pesticidrester. For når vi tester for 10 gange så mange pesticider som tidligere, er der langt større sandsynlighed for at finde pesticidrester.
Borgerne i Ledøje kan drikke vandet igen
På Ledøje Vandværk i Egedal Kommune fandt man i april rester af pesticidet chlorothalonil-amidsulfonsyre i drikkevandet. Prøver fra alle vandværkets tre boringer var forurenet. Derfor var det ikke muligt at lukke en af boringerne. Alternative akutte løsninger måtte til. Da Krüger på foranledning af Miljøstyrelsen netop havde gennemført vellykkede forsøg med aktivt kul til fjernelse af chlorothalonil-amidsulfonsyre, valgte man netop denne løsning i Ledøje. Chlorothalonil-amidsulfonsyre er et svampemiddel, der blev brugt i landbrug og maling fra starten af 1980’erne. Midlet er ikke tilladt længere.
Løsningen med kulfilter og UV-filter på Ledøje Vandværk er en simpel, hurtig og relativ billig metode. Ledøje Vandværk, der lejer anlægget hos Krüger, har tilladelse til at bruge metoden i et år, mens de overvejer en permanent løsning.
- Det er godt for forsyningen og ikke mindst for borgerne i Egedal Kommune, at vi hurtigt fik etableret en effektiv løsning til at rense vandet for pesticider, siger bestyrelsesformand for Ledøje Vandværk, Henrik Ladehoff. Løsningen fungerer upåklageligt og var nem at etablere, og det er trygt at vide, at der er en enkel løsning, hvis vi en anden gang finder pesticider i vandet.
Alternative metoder til at fjerne pesticider er på vej
Mens pesticidet chlorothalonil-amidsulfonsyre forholdsvist nemt kan renses med aktivt kul, kan andre pesticidrester være mere komplicerede at fjerne fra grundvandet. Et pesticid som DMS (dimethylsulfamid) er fundet mange steder i hele landet og kan godt renses med aktivt kul. Erfaringer fra bl.a. HOFOR viser dog, at det er dyrt at rense DMS med denne metode, fordi kullene ikke holder mere end få måneder, før de skal skiftes.
Derfor ser vi også på andre løsninger som fx membraner samt kemisk og fysisk fjernelse. Membranfiltrering har den fordel, at man kan fjerne alle uønskede stoffer med denne metode, men den er også lidt dyrere. Metoden kan være fordelagtig i særlige situationer, fx hvis man både skal fjerne pesticider og blødgøre vandet på samme tid, for så klarer membranfilteret begge dele på én gang.
Andre metoder går ud på, at man oxiderer de uønskede pesticidrester og derefter fjerner de oxiderede nedbrydningsprodukter i et aktivt kulfilter. Her anvendes bl.a. brintoverilte, ozon og intens UV bestråling. Disse metoder er endnu ikke i drift i Danmark, men flere forsøg pågår, og vi forventer, at der snart kommer sådanne anlæg i drift herhjemme. Metoderne anvendes allerede i udlandet.
