Den danske vandbranche har i mere end et årti været i gang med 3D-modellering af vandværker. I de seneste par år er kravene til modellerne dog begyndt at ændre sig fra at være modeller med relativt få informationer til at være interaktive databasestyrede modeller, hvor der bl.a. arbejdes med og udvikles løsninger indenfor:
- Løbende kollisionssikring og konsistenskontrol af 3D-modeller på tværs af projekterende teams – for at afværge kollisioner inden komponenter installeres på byggepladsen, til gavn for den udførende entreprenør og den overordnede økonomi på projektet.
- Interaktiv kommentering på tværs af projekterende teams direkte i 3D-modellen – en funktion, der er med til at sikre en hurtig og smidig projekteringsform, hvor ændringer/ tilretninger let kan aftales og dokumenteres mellem de projekterende parter. Derudover kan denne funktion også udnyttes under kundens granskning af modellen.
- 4D – sammenkobling af tidsplan og 3D-model således, at byggefasen visualiseres trinvist. Dette værktøj kan med fordel bruges af de udførende parter samt ved arbejdsmiljøgennemgang, hvor det kan være med til at give arbejdsmiljøkoordinatoren et bedre overblik over byggeriets faser.
- 5D – med priskalkulation og udtræk af mængder ud fra modellens database, hvilket er med til at sikre bygherren et solidt fundament for prisoverslag samt prisudvikling på projektet.
- 6D – tilføjelse af data til komponenter i modellen, fx leverandør, tidspunkt for installation, links til relevante datablade, størrelser på rør, materialer osv. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke data der kan tilføjes i modellens database. Når projektet står færdigt, afleveres As-Built 3D-modellen som anlægsdokumentation, og modellens database kan bruges som grundlag for anlæggets EAM-systemer (Electronic Asset Management) mv.
- Det er ikke kun på nye værker, at denne teknologi kan være interessant – fx vil eksisterende anlæg kunne scannes og konverteres til interaktive modeller, således at alle anlæg i en forsyning digitaliseres.
Trenden kaldes BIM (Building Infrastructure Management)
BIM er ikke et nyt begreb, men BIM-projekter er de seneste år blevet langt mere udbredte, da udviklingen af CAD-platforme særligt inden for byggeri er blevet bedre og anvendes mere. I Krüger har vi de seneste år oplevet en øget interesse for, at nye projekter udføres som BIM-projekter, og vi har derfor arbejdet hårdt for at indarbejde programmer, der understøtter fremtidens krav til digitalisering inden for procesanlæg.
Ud over de ovenstående punkter har vi i Krüger blandt andet arbejdet med at skabe digital sammenhæng mellem PID og 3D-model, da dette er med til at minimere fejl og sikre et bedre og mere gennemarbejdet slutprodukt på kortere tid. Teknologi skal ikke komplicere processen, men hjælpe os som projekterende og udførende – og minimere de trivielle arbejdsprocesser. Det har vi succes med, og vi arbejder meget tættere sammen med kunderne og implementerer ændringer allerede under modelgennemgange, hvilket ikke var muligt for bare få år siden.
Tæt dialog og bedre koordinering
For at et BIM-projekt kan forløbe gnidningsfrit fra starten, er det vigtigt, at parterne har specificeret og aftalt arbejdsgange, fil-formater mv. i en IKT-aftale. IKT-aftalen er en vigtig hjørnesten i projektet. Den sikrer, at alle løber i samme retning og ved præcis, hvorledes projektet og samarbejdet skal udføres.
Som bygherre er IKT-aftalen, BIM-modellen og de digitale værktøjer ikke bare nøglen til at sikre et effektivt projekt. Det er også med til at sikre, at 3D-modellen efter aflevering kan bruges aktivt til at fremsøge dokumentation, fx via Augmented Reality samt skabe grundlaget for bygherrens EAM-systemer (Enterprise Asset Management). Ved brug af de rette værktøjer til design og projektering får bygherren og de kommende driftsmedarbejdere også mulighed for at komme helt tæt på designprocessen. Ved hjælp af fx Navisworks eller Virtual Reality kan de allerede tidligt i designforløbet få en 3-dimensionel oplevelse af at befinde sig inde på anlægget. Det giver en helt anden feedback til os, som projekterer anlægget, når driftsoperatører og de smede, der skal bygge anlægget, kan give feedback under projekteringen. Det sparer os for uønskede situationer, når anlægget skal bygges og anvendes.
Fremtidens metode
Potentialet ved at benytte BIM stiger med projekternes størrelse og kompleksitet. Det er da også noget, som vi i dag primært bruger på de store projekter, men i fremtiden bliver det måden, hvorpå de fleste kommer til at arbejde. I gamle dage havde man sin Mayland-kalender og kunne planlægge efter den. Bare tænk, hvor mange nye funktioner vi har i vores mobiltelefoner udover kalenderen. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi i fremtiden kan kan udnytte modeller og data til.
