PLC (Programmable Logic Controller) er betegnelsen for den eller de programmérbare enheder, der sidder som den centrale styringsenhed på de fleste vandværker. PLC´en læser signaler fra vandværkets overvågningsudstyr og aktiverer eksempelvis pumper, ventiler, blæsere m.v. De fleste vandværker har en eller to PLC´er: Én til filterskyl og én til indvinding og udpumpning. Hvis der er fjerntliggende boringer/ trykforøgerstationer, har man også typisk en PLC dér.
Typer
På vandværker anvender man PLC´er i mellemstørrelsen: Ofte fra ca. 100 ind- og udgange og fra ca. 500 Tags til at styre vandværket. Krüger anvender typisk disse PLC-fabrikater på vandværker:
- SAIA
- Siemens
- ABB
- Allen-Bradley
Disse er alle gode og stabile PLC´er og hver med deres fordele. Siemens er kendetegnet ved deres BUS-kommunikation (Profibus/ net), som er meget udbredt i Europa, mens andre foretrækker Allen-Bradley med BUS-kommunikationen (EtherNet/ IP), som er stærke i USA. ABB PLC´er kan programmeres med CODESYS, som er et fælles standardiseret programmeringssprog, der deles med en lang række andre PLC-fabrikater. SAIA PLC´er udmærker sig bl.a ved at være gode til at kommunikere med andre fabrikater.
Programmering
Hos Krüger har vi leveret og programmeret mange forskellige typer af PLC´er til vandværker, lige siden de første PLC´er kom på markedet omkring 1975. Til at begynde med programmerede man i “Ladder”-programmering. Siden er der kommet andre programmeringssprog/ metoder til, fx Instructions-liste, struktureret tekst, sekvensprogrammering og funktionsblok diagram. I dag er programmerne struktureret i funktionsblokke, som kan genbruges, så man ikke skal lave alt fra bunden hver gang.
PLC-programmering kan laves lige så avanceret, som man har fantasi og evner til.
Store konsekvenser ved PLC-stop
Hvis et måleinstrument fejler, kan man normalt godt køre videre, men hvis PLC´en fejler, er der ingen automatik, hvorfor både boringer og vandværk skal styres manuelt – hvilket i sagens natur ikke er let. Hvis man ikke har en nødstyring eller ikke kan betjene vandværket manuelt, så er forsyningssikkerheden virkelig truet. Det kan være yderst problematisk at skifte en PLC, som er stået af. Man har måske ikke en funktionel udgave af det oprindelige program mere, og så skal man starte forfra og lave et helt nyt program. SRO-systemet skal også rettes til, hvilket i nogle tilfælde svarer til et helt nyt SRO-system. I SRO-systemet indtastes set-punkterne, hvorefter de gemmes i PLC’en. Går PLC´en ned, forsvinder alle set-punkterne også. Da der er mange set-punkter på et vandværk, er det et stort arbejde at reetablere.
Hvad bør man gøre?
PLC´ens levetid kan være 25-30 år. Det er Krügers anbefaling, at man skifter den efter ca. 20 år og dermed inden, den når den kritiske alder. PLC´en indeholder mange tæller-værdier og set-punkter (parametre). Det er vigtige data, og derfor bør man engang imellem tage backup af PLC´ens data. Nogle PLC’er har et backup-batteri, som bør skiftes hver femte år. Krüger programmerer altid PLC’en, så der kommer en alarm, når batteriet skal skiftes – men det er ikke det samme, som at det bliver gjort.
Af og til afbrænder indgange/ udgange og kommunikationsporte pga. overspænding, som kommer ind via det tilkoblede udstyr. Dette kan som regel repareres ved skift af printkort mv. Men hvis selve CPU´en bliver defekt, skal PLC’en udskiftes, og her er det vigtigt, at man har en backup af PLC-programmet.
Ved udskiftning af en PLC på et vandværk er det en stor fordel, hvis der er en nødstyring, som kan holde udpumpningen kørende, ellers må det gøres manuelt. En nødstyring kan opbygges i en PLC, men ofte vil man placere nødstyringen i frekvensomformerne til udpumpningen ved brug af signal fra en lokal tryktransmitter eller pressostat. Når en PLC går ned, er årsagen ofte, at det er 24 VDC strømforsyningen, som er defekt. Derfor er det vigtigt, at nødstyringen er 24 VDC uafhængig og kan køre via en anden forsyning.
Har man kopi af det gamle program, er en PLC-udskiftning en overkommelig opgave, og her får man meget forsyningssikkerhed for pengene. Ved skift til en ny PLC vil man typisk vælge en model med Ethernet og dermed få mulighed for online-opkobling, der gør det langt nemmere for Krüger at hjælpe med at vedligeholde og servicere PLC-programmerne fremover.
Husk derfor:
- Ajourført backup af PLC-programmet
- Løbende backup af PLC-driftsdata
- Skift PLC´erne, når de nærmer sig 20 år
