Af Christian Rosen Balder, Markedschef, Drikkevand
Mit korte svar er: Ja, det har de, men de kommer til at arbejde endnu mere sammen med deres naboforsyninger og samarbejdspartnere om at løse fælles udfordringer.
Der er pres på vandforsyningen i Danmark disse år. Principper for fødevareproduktion bliver indarbejdet, og øget effektivitet er hele tiden i fokus. De senere års fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet udfordrer grundvandsressourcerne og medfører nogle steder også krav til videregående vandbehandling. Det er store udfordringer, som forsyningerne skal håndtere.
Særligt mindre vandforsyninger kan være udfordret i en proces, der er både ressource- og kompetencekrævende. Derfor vælger selskaber at indgå tættere samarbejder, at slå sig sammen eller at lade sig overtage af naboforsyningen for at kunne opretholde vandforsyning i området.
Hos Krüger er vi optaget af, hvordan udfordringerne løses teknisk og strukturelt, så vi også i fremtiden har rent og sikkert drikkevand overalt i Danmark. Teknisk set er et lille vandbehandlingsanlæg lige så sikkert som et stort. Man kan argumentere for, at decentral vandforsyningsstruktur baseret på mindre, men forbundne lokale enheder har en højere indbygget forsyningssikkerhed end en central struktur med få store enheder. Og man kan argumentere for, at der er økonomiske stordriftsfordele ved en central struktur med få store anlæg. Så der er både fordele og ulemper forbundet med vandforsyningens størrelse.
Størrelsen er ikke udfordringen
Ud fra en rent teknisk synsvinkel er det ikke størrelsen, der er udfordringen for de mindre forsyninger. Økonomisk set er der forskel, og forskellen stiger, jo mindre forsyningen er. Det kan have stor betydning og være afgørende for forsyningens fremtid, når der skal vælges mellem at etablere nyanlæg (f.eks. nyt vandværk eller pesticidrensning) eller at dreje nøglen om og overlade resterne til naboanlægget. Men de udfordringer ser jeg også hos større vandforsyninger.
De små forsyninger har korte beslutningsgange, som gør, at de kan rykke hurtigt frem og handle hurtigt på et problem, der skal løses. Men selvfølgelig findes der vandforsyninger, hvor udfordringernes omfang kan blive for stort.
Strategiske beslutninger om forsyningens fremtidige struktur er nøgtern afvejning af de muligheder, der er for den pågældende forsyning. Skal vi investere yderligere i vores nuværende struktur, eller skal vi ændre på strukturen – og skal ændringen f.eks. medføre, at naboforsyningen overtager vandbehandlingen?
Krav om effektivitet rammer ikke de helt små vandforsyninger. Men ser vi alligevel på effektivitet, kan både små og store organisationer være effektive, selv om der i sagens natur er forskel på, hvordan man opnår større effektivitet. Effektivitet er i sig selv ikke et argument for, at små vandværker ikke har en fremtid.
Lokalt engagement
Jeg oplever mange små vandværker, der er kompetente, ihærdige og som skaber værdi i lokalsamfundet. De gør en seriøs indsats for at sikre rent drikkevand, for energieffektivitet og for klimaet. De kvalifikationer, som de små vandværker ikke selv rummer, skaffer de sig ved at tilknytte kompetente leverandører og ved at købe sig til de ekspertydelser, der er behov for.
Danske Vandværker afholder vandværksmesser tre gange årligt, hvor leverandører og forsyninger mødes. Det er tegn på, at de små vandværker holder gang i tingene. Her bliver ny teknologi præsenteret, bestyrelser møder leverandører og der netværkes mellem vandværkerne. Jeg oplever tydeligt, at de små vandværker er meget aktive og gør en stor indsats for at tackle udfordringer omkring pesticider og foretage klimatiltag.
Og så skal man ikke underkende værdien af, at de små vandværker er bygget på det lokale engagement. Engagerede bestyrelser sætter ting i gang og er med til at skabe forudsætninger for udvikling i lokalsamfundet ved deres investeringer i lokal infrastruktur.
Øget digitalisering godt for små forsyninger
Man kan heller ikke helt sammenligne vandforsyninger med for eksempel el- og gassektorerne, når det gælder infrastruktur. Vand flyder ikke så nemt som el, og en kort distributionsvej fra lokale vandværker er ønskværdigt både ud fra kvalitets- og forsyningssikkerhedsmæssige perspektiver. Særligt i landområder og små provinsbyer kan den decentrale forsyningsstruktur være den rigtige, både i forhold til drikkevandets kvalitet og når vi taler energi- og klimahensyn.
Digitalisering fylder i fremtiden endnu mere end i dag. Øget digitalisering har betydning for, hvordan de mindre forsyninger vil kunne klare sig. Det er min vurdering, at øget digitalisering er godt for små forsyninger, fordi det vil kunne automatisere en lang række opgaver både administrativt og teknisk. Det betyder, at selv de helt små organisationer uden den store fagekspertise vil kunne overkomme mange af fremtidens krav.
Mange mindre forsyninger er hurtige til at implementere ny teknologi, eksempelvis fjernaflæste målere. Mangel på organisatoriske og finansielle ressourcer kan dog være en hindring for digitalisering i de mindre forsyninger. De, der ikke kommer med på vognen, risikerer at blive hægtet af. Men digitale løsninger har det med at falde i pris, så måske bliver det problem ikke så udtalt.
Øget urbanisering er en kilde til vækst for forsyninger og favoriserer i sagens natur de større forsyninger. Men der er også andre områder rundt om i landet, hvor der er vækst. I de områder ser man, at også mindre forsyninger foretager investeringer. I områder, hvor befolkningstallet falder, konsoliderer mindre forsyninger sig gennem samarbejde og etablering af nye fælles forsyningsselskaber. Det er måske svaret for de mest trængte af de små forsyninger.