Om fem år skal vandsektoren være CO2-neutral, men samtidig skal stadig flere spildevandsforsyninger implementere 4. rensetrin for at opfylde de forventede krav i EU's Byspildevandsdirektiv og nationale krav i Kvalitetsdirektivet. Hvordan kan branchen forholde sig til de øjensynligt modstridende krav?
TEKST: Anna Klitgaard / FOTO: Krüger A/S
Denne artikel er oprindeligt bragt i Spildevand d. 3. oktober 2025
Ser man på de stadig flere og strengere krav til energieffektivitet og rensning af spildevand, kan det synes svært at være duks og leve op til alle love og direktiver. Kravene kan nemlig synes modstridende, for vandforsyninger nu og ikke mindst i fremtiden skal have stadig mere fokus på at rense spildevandet renere og på cirkularitet, alt imens de bruger stadig mindre energi til processerne. I henhold til EU Byspildevandsdirektiv og Danmarks eget Kvalitetsdirektiv står 6-7 forsyninger for at skulle udbygge med et 4. rensetrin indenfor de kommende år, så det er implementeret i 2032. Dernæst vil et stort antal danske renseanlæg skulle implementere det ekstra rensetrin stepvist frem mod 2045, og en håndfuld forsyninger er faktisk allerede i gang, fordi krævet kapacitetsudbygning også ofte fordrer implementeringen af det 4. rensetrin nu. Der er flere kendte teknologier bagtil 4. rensetrin – f.eks. ozon og/eller kulfiltre – beggeog den type proces er energikrævende. Så hvordan griber forsyningerne kravene an? Det har Spildevand bedt markedschef Theis Gadegaard fra Krüger A/S, der er en del af Veolia, om at komme med bud på.
"Forsyningerne skal forstå kravet om energineutralitet i videst muligt omfang. Vi kommer til at bruge mere grøn energi, og vi skal blive bedre til at bruge data til at optimere renseprocesserne og styringen af anlæggene. Vi kan styre en del i dag, men vi skal bruge strøm, når den er billig og grøn, og vi skal hele tiden forsøge at udvikle mere energieffektive teknologier, producere mere energi af spildevandet og blive bedre til at lagre den. Og vi er godt på vej i den danske spildevandsbranche."
Theis Gadegaard peger på, at mere detaljerede indløbsforecasts, der ser længere fremad, kombineret med forecasts på energitilgængelighed, såkaldt smartgrid, skal hjælpe forsyningerne med at styre anlægget langt bedre end i dag.
"Det er klart, at i takt med at vi får koblet flere rensetrin på anlæggene, så vil de bruge mere energi. Men hvis vi bliver bedre til at planlægge, hvornår anlæggene må bruge meget energi, samtidigt med at vi optimerer energi forbruget i hvert trin samt sikrer lagring og anvendelse af den energi, der kan produceres på spildevandet og desuden recirkulerer vand og stof, der kan genanvendes, så vil
det store regnestykke se anderledes ud end i dag."
Allerede nu er Energieffektiviseringdirektivet trådt i kraft og dikterer store energiforbrugeres audits, og når EU's Byspildevandsdirektiv træder i kraft, skal alle forsyninger i gang med at lave energi-audits, - forventeligt senest i 2027. De kommer til at arbejde med en standard og ud fra den, kan de optimere på energiforbruget, forklarer Theis Gadegaard.
"Ja, man skal bruge mere energi med et 4. rensetrin, og derfor skal man med intelligent styring ”balancere” bedst muligt ved at bruge mindre energi i nogle af de andre meget energikrævende trin på renseanlægget. Den intelligente styring skal hjælpe med at holde CO2-aftrykket nede og altid sikre at udløbskvaliteten ikke kompromitteres, samtidigt med at den forbrugte energi er så grøn, billig og egenproduceret, som overhovedet muligt."