Sådan kommer du i gang med at håndtere det terrænnære grundvand

Denne artikel er oprindeligt bragt i Teknik & Miljø nr. 8, december 2025

Beregningsbekendtgørelsen præciserer hvordan

Miljøministeriet arbejder på en beregningsbekendtgørelse, som fastlægger de tekniske rammer for kommunernes indsats. Bekendtgørelsen beskriver en systematisk arbejdsproces i tre trin: 

1. Udpegning og afgrænsning af områder med terrænnært grundvand.
2. Fare- og skadeskortlægning inden for udpegede projektområder.
3. Scenarieanalyser og samfundsøkonomisk vurdering af mulige løsninger. 

For at kunne gennemføre disse trin er velegnet datagrundlag afgørende.

Datagrundlag - Danmarks skjulte skat

Vi har faktisk rigtig gode data - for Danmark har været forudseende med dataindsamling. 

Den nationale boringsdatabase Jupiter (GEUS) rummer mange tusinde grundvandspejlinger, som viser, hvor tæt grundvandsspejlet står på terræn. 

• Når niveauet ligger 0–1 meter under terræn (m.u.t.) anses risikoen for skader at være høj.
• I intervallet 1–2 m.u.t. kan fundamenter, kældre og anlæg også være i risiko. 

I de seneste år er der også udviklet nationale modeller, der simulerer grundvandsspejl for hele landet: 

• Den Nationale Hydrologiske Model (GEUS) med 100 m opløsning (dynamisk)
• En 10 m maskinlæringsmodel (vinter- og sommerniveauer). 

Samtidig gør platforme som HIP, KAMP og Miljøportalen måle- og modeldata let tilgængelige.

Men hvordan bruges data rigtigt?

Hvordan data bruges i udpegning er afgørende. Det igangværende MUDP projekt om terrænnært grundvand belyser, hvor og hvornår måledata og modelresultater på lokal skala eller national skala har en berettigelse. 

Erfaringerne viser, at: 

• Pejlinger bedst beskriver den lokale tilstand.
• Modeller er en tilnærmelse – især i byområder, hvor geologien er kompleks. 

Forskelle mellem model og måling får stor betydning. Hvis forskellen er større end det interval (0–1 m.u.t), der betegner høj risiko, risikerer man at overse problemområder – eller at inkludere områder uden et reelt problem. 

Derfor kan modelberegninger ikke bruges ukritisk. Det er vores erfaring, at man SKAL evaluere både HIP 100 m modellen og 10 m ML-modellen mod lokale målinger for at dokumentere, om de kan bruges i kortlægningen.

Hvordan udpeger du et område i praksis?

I Veolia har vi udarbejdet en metode (se figur 1), som sammenligner data i et udvalgt delområde med tre mulige udfald. Man kan gå videre med afgrænsning af et projektområde, hvis data samstemmende indikerer et højt grundvandsspejl (0–2 m.u.t.). Det kan være tilfældet, når: 

• både modelresultater og pejledata stemmer overens
• pejledata fra boringer lokalt i området viser et ensartet højt niveau. 

Et tredje muligt udfald er, at data ikke stemmer overens, eller at der slet ikke findes pejledata. I sådanne tilfælde er udpegningen på det foreliggende grundlag for usikker – og må udsættes, indtil supplerende data er indhentet, f.eks. i form af nye pejlinger. 

I denne tilgang til udpegning skal lokale data ikke betragtes som en supplement, men som et helt afgørende verifikationsgrundlag. Hvis hverken borgere, forsyning eller kommune har oplevet nogle problemer med terrænnært grundvand i et udpeget område, er der god grund til sund skepsis.

Figur 1 - Diagram for analyse af datagrundlag til TGV kortlægning

Fra udpegning til udvælgelse

Et TGV-zoneringskort opdeler kommunen efter datagrundlagets styrke og gør det muligt at se, hvor data kan bruges direkte, og hvor der kræves supplerende målinger. Her inddeles i: 

• grønne zoner – hvor der er overensstemmelse mellem målinger og model, og hvor udpegning kan ske direkte på eksisterende datagrundlag.
• blå zoner – hvor der er intern konsistens mellem målinger, og hvor udpegning kan ske ud fra måledata.
• gule zoner – hvor der er væsentlige afvigelser mellem model og målinger, og hvor måledata ikke er indbyrdes samstemmende. Udpegning alene på baggrund af modellen vil være yderst tvivlsom.
• grå zoner – hvor dækningen med pejledata er utilstrækkelig. Udpegning kræver flere data og må afvente f.eks nye pejleboringer.

Figur 2: Veolias TGV App – et hjælpemiddel til kvalificering af datagrundlag i.f.t. terrænnært grundvand (et eksempel).

Et fælles arbejdsredskab

Ved hjælp af TGV appen har Veolia, udviklet TGV-zoneringskortet. Kortet samler data fra Jupiter, nationale modeller og lokale målinger i ét visuelt miljø. Det gør det muligt for kommuner, forsyninger og rådgivere at arbejde på samme digitale platform – og træffe beslutninger på et fælles grundlag. Med kortet kan man: 

• hurtigt få et visuelt overblik over datausikkerheder og risikoområder,
• planlægge supplerende pejlinger målrettet de mest usikre zoner,
• dokumentere beslutningsgrundlaget i klimatilpasningsplaner og politiske sager. 

Når zoneringen er gennemført, kan de udpegede områder analyseres i et samfundsøkonomisk perspektiv. Her vurderes, hvor grundvandssænkende tiltag giver størst effekt i forhold til omkostninger og risiko. 

Det betyder, at TGV-zoneringskortet naturligt indgår som beslutningsstøtte fra screening og prioritering til konkret projektering. Vores erfaring er, at TGV-zoneringskortet giver kommunerne beslutningsstøtte i forhold til: 

• at fokusere ressourcerne der, hvor behovet er størst
• at kommunikere tydeligt med borgere og politikere om baggrunden for udpegning,
• og at sikre sammenhæng mellem data, virkelighed og investeringer.