Forsyningssektoren er en vigtig del af den infrastruktur, som er afgørende for samfundet at opretholde - også når det meste af landet lukker ned. Derfor fortsætter vi vores arbejde i videst muligt omfang, men vi følger regeringens anbefalinger for at begrænse smitterisikoen, så alle de medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra, gør det.
Kunder og samarbejdspartnere kan stadig få fat i os via telefon, mail og webmøder, ligesom vi fortsætter arbejdet med vores opgaver i i videst muligt omfang. Dette gælder også besøg og service mv hos kunder - hvor vi naturligvis respekterer de retningslinjer, der er indført.
Vi vil på denne måde bidrage til det samfundssind, danskerne viser, samtidig med at vi sikrer vores medarbejdere og bidrager til vores kunders aktiviteter bedst muligt.
Læs mere om hvordan vi bidrager til at sikre at forsyningssektoren fungerer i denne tid.