Udskiftning af filtre på Nordborg Vandværk

På Nordborg Vandværk har Krüger udskiftet filtrene til moderne Filtraflo™ trykfiltre

 

Sønderborg Forsyning A/S ønskede at udskifte de eksisterende trykfiltre der var fra 1978 (i øvrigt leveret af Krüger) og viste tegn på utætheder. Rørsystemet var udført som malede stålrør. Kapacitet af anlæg var 150 m3/t fordelt på 2 linier. Det oprindelige produktionsbehov eksisterede ikke mere, da det daglige forbrug var maks. 75 m3/t. Adgang til at inspicere processen var meget vanskelig.

Krüger foreslog at udskifte de udslidte trykfiltre med moderne Filtraflo™ trykfiltre. Filtrene er udstyret med inspektionsglas med lyskilde, så proces og returskylningsprocedure kan overvåges og optimeres.

Filtrene er endvidere udstyret med moderne dysesystemer, der optimerer returskylningen med luft.

Råvandet iltes med simpel kompressor-iltning på vej ind i forfiltret.

Forfiltret er forsynet med en anordning, der sikrer en tilstrækkelig blanding mellem råvand og ilt. Filtret er endvidere forsynet med servicefrit udluftningssystem til overskudsluft fra iltningen. Filtre er udført i overfladebehandlet stål.

Rørsystem er udført i syrefast stål.

Kontakt
Jan Østergaard Nielsen
Salgsingeniør
M: 6023 8560
E: [email protected]

Carsten Zinn Lundberg
Markedschef
M: 6039 0737
E: [email protected]
Teknologi
Ny teknik giver optimale betingelser for biofilmen og sikrer høj omsætning af ammonium i drikkevand.