Styr på klimagasserne - Vejen mod en klimaneutral vandsektor

Der er både i Danmark og i EU et voksende politisk ønske om at gøre spildevandsforsyninger klimaneutrale, og her kaster man et særligt kritisk blik på lattergas. Hos Ringsted Forsyning går man nu målrettet efter at få styr på klimagasserne. 


Lattergas er en ekstrem stærk drivhusgas – 300 gange stærkere end CO2.  Derfor bakker forsyningsselskaberne op om det brede flertal i Folketinget, der ønsker at nedbringe den samlede danske CO2-udledning i henhold til Danmarks 2030 målsætning. Det indbefatter at reducere drivhusgasser udledt hos forsyningsselskaberne, og det giver en række udfordringer. De fleste selskaber kender deres CO2-udledninger fra energiforbruget, men kender ikke deres udledninger af metan og lattergas, fordi den kommer fra mere diffuse kilder.

Ringsted Forsyning har sammen med Krüger A/S i efteråret 2020 igangsat et projekt for at få overblik over udledninger af lattergas og andre klimagasser, og har af Krüger fået udarbejdet et katalog med anbefalinger til konkrete tiltag for at nå målet om at blive et klimaneutralt forsyningsselskab i 2030. I første omgang har Krüger lavet en klimaopgørelse for hele forsyningsselskabet på deres største renseanlæg. Det er sket ud fra en teoretisk beregning, som viser, hvor store mængder klimagasser, der udledes.
 

KONKRET VIDEN FRA MÅLERUDSTYR

- Vores indsats skal ske ved at forstå vores processer, så vi ved, hvor vi har de store udledninger, ikke ved at købe aflad. Men med vores 43 ansatte har vi ikke selv de specifikke kompetencer til at sætte ind mod  lattergas, siger Janne Hansen, der er direktør for Ringsted Forsyning.

For at forstå processerne kræver det, at måleudstyr bliver etableret på strategiske steder på anlægget, så man får konkrete tal, der kan bruges som grundlag for at foretage de nødvendige investeringer. Målerne bliver sat op i løbet af 2021. I første omgang køber Ringsted Forsyning måleudstyr på basis af Krügers beregninger af, hvor udledningerne sker på renseanlægget. Målingerne skal ske over et helt år, da der kan være store variationer inden for få minutter, men det er også afhængig af vejr og temperatur.

- Vi sparrer med Krüger om, hvad der kan gøres i forhold til optimering af driften på renseanlægget – især med fokus på lattergas og energi. Vores mål er jo at blive klimaneutralt forsyningsselskab, men om vi når det til 2030, må tiden vise. Vi laver en prioriteret liste, og når vi begynder at investere, formidler vi det på en  forståelig måde, så kunderne forstår, hvorfor vi investerer. De har ret til at vide, hvad vi gør og hvorfor, siger Janne Hansen.
 

KATALOG MED ANBEFALINGER

Krügers klimaopgørelse med katalog over anbefalinger viser, hvor selskabet står nu, og indeholder forslag til, hvilke klimagasreduktioner de kan realisere over de næste år. Hos Ringsted Forsyning er der både lavthængende frugter og mere komplekse tiltag blandt anbefalingerne.

- At få styr på CO2-udledningerne, herunder metan og lattergas, er ikke noget, man gør i et snuptag. Det er en lang proces, og for at gøre det rigtigt skal man have et ordentligt overblik gennem overvågning, måling og styringsstrategier, siger Mette Brynjolf Jepsen, der er klimaspecialist hos Krüger A/S.

Når Krüger rådgiver forsyningsselskaberne i deres arbejde med at opfylde klimaambitionerne frem mod 2025 og 2030 er det afgørende at gå ind i et tæt samarbejde med dem ud fra et grundprincip om at betragte processerne i et forsyningsselskab ud fra en holistisk vinkel.

- Ringsted Centralrenseanlæg er ganske stort med en kapacitet på 142.000 PE, fordi det modtager store mængder industrispildevand. Derfor vil en væsentlig del af forsyningens klimaaftryk komme derfra. Vores erfaringer med lattergas er, at det kan reduceres med 50-90%. Måleudstyr og intelligente styringer gør, at vi kan balancere rensningen af spildevandet, så vi både tager højde for energi og lattergas og samtidig fastholder en høj rensegrad af spildevandet, siger Mette Brynjolf Jepsen.
 

INDSATS MOD KLIMAGASSER ER WIN-WIN

Det glæder Per Halkjær Nielsen, der er professor i miljø og bioteknologi på Aalborg Universitet, at flere forsyningsselskaber nu for alvor er gået i gang med at få styr på klimagasserne. Det er først de seneste år, at der er begyndt at ske noget i forhold til at skabe sig et overblik over, hvilke steder på anlægget, der er mest kritiske. 

- Det kan skyldes, at der er kommet politisk fokus på det, og at der stilles krav om indberetning til Miljøstyrelsen. Men jeg tror også, det skyldes, at man har fået udarbejdet modeller hos rådgivere som Krüger, der kan hjælpe med at finde frem til de rigtige tal. Og langt de fleste vandselskaber vil have brug for hjælp, for de er ikke store nok til selv at have kompetencerne internt, siger Per Halkjær Nielsen.

For at få styr på klimagasserne skal man på renseanlæggene have optimeret processerne, minimeret brug af kemikalier og iltet på den rette måde. Per Halkjær Nielsen påpeger, at det stadig er en udfordring at måle for lattergas. Indberetningerne for lattergas vil derfor i 2021 primært være baseret på teoretiske beregninger, som sker på baggrund af anlægsstørrelse, konstruktion og den produktion, man har.

- Der er intet kvikfix. Det er mange bække små, for udledninger af forskellige drivhusgasser sker mange steder på et anlæg, og det gør det kompliceret. Derfor er et grundigt overblik over de forskellige processer vigtigt, siger han. 

- Det gode er, at når de først har fået overblikket, så mener jeg ikke, at det bliver vildt dyrt for selskaberne at løse opgaverne. Og så skal man huske, at indsatsen giver gevinst ved, at klimagasserne bliver reduceret betragteligt, men det styrker samtidig afløbskvaliteten og forbedrer muligheder for genindvinding af fosfor, så det er virkelig win-win, siger Per Halkjær Nielsen. 

 

Denne artikel er bragt i Miljø & Teknik nr. 4 april 2021

Foto er fra centralrenseanlægget på Møllevej 16, 4100 Ringsted, copyright Ringsted Forsyning A/S

Kontakt
HR- og Kommunikationsdirektør
M: 2171 3872
E: [email protected]
Renseanlæg
Danmarks mål er en klimaneutral vandsektor i 2030, men hvor får man mest miljø for pengene? Et af vores tilbud er en klimaopgørelse på renseanlæggene. Det er et vigtigt element i forsyningernes klimastrategi og indberetning til Miljøstyrelsens Paris-model.

INDBERETNING AF UDLEDNING AF KLIMAGASSER

Målsætningen hos Ringsted Forsyning skal ses i lyset af, at Miljøstyrelsen for første gang i 2021 udsender et spørgeskema til forsyningsselskaberne, hvor man skal indberette sin udledning af klimagasser. Miljøstyrelsen har opsat et delmål om at halvere lattergasudledninger fra renseanlæg i 2025, så tiden er knap.

Metan = 25 gange kraftigere end CO₂
Lattergas = 298 gange kraftigere end CO₂