Danmarks største vandværk bliver bygget i tæt rådgiversamarbejde

Forsyningsselskabet HOFOR har valgt at fortsætte et succesfuldt samarbejde med NIRAS og Krüger i nybygningen af deres regionale vandværker. 


HOFOR er i fuld gang med et storskala vandværksprojekt, som går ud på at indføre blødgøring og nybygge i alt syv regionale vandværker, der skal forsyne hovedstadsområdet med blødgjort drikkevand. Det gælder blandt andet Danmarks største vandværk – Værket ved Regnemark, som ligger ved Køge. 


HOFOR har nu valgt rådgivere til næste etape af det storstilede projekt, som netop omhandler Værket ved Regnemark og desuden Værket ved Islevbro og Værket ved Slangerup. 
Det blev til et valg af konsortiet mellem NIRAS og Krüger, der dermed kan fortsætte som rådgiver for design af procesanlæggene for HOFORs regionale vandværker. De to firmaer har allerede etableret et succesfuldt samarbejde med HOFOR og med de øvrige rådgiverteams ved den første etape af projektet. Til konsortiet bidrager begge rådgivere med landets bedste og mest erfarne ingeniører inden for blødgøring og almindelig drikkevandsbehandling for i samarbejde med HOFOR at detailprojektere de store vandværkers procesanlæg og indføre blødgøring med pellet-metoden.


Digitalt samarbejde betød ingen Corona-forsinkelser

Samarbejdet mellem NIRAS, Krüger og HOFOR begyndte ultimo 2017 i den første projektetape, som omfatter de tre vandværker Søndersø, Thorsbro og Gevninge – et projekt som er i fuld gang, og hvor anlægsarbejderne netop er startet på det første vandværk, Søndersø. Øverst på HOFORs ønskeliste til etape to stod ensartede vandværker med state-of-the-art forsyningssikkerhed. 

”Vi arbejder fra samme kontor og projekterer på tværs af alle rådgiverteams for at hjælpe hinanden og opnå størst mulig synergi mellem projekterne. Nu har vi gjort det i flere år med de første tre regionale vandværker, og vi kan se, at det virker. Derfor fortsætter vi den tætte samarbejdsform på de næste vandværker, siger Erling Fischer, som er projektchef i HOFOR for vandværker og blødgøring. 

Et fortrinligt digitalt samarbejde har desuden sikret, at Corona ikke har betydet forsinkelser på projektet. Det er en sejr, som tilskrives tæt samarbejde samt effektiv brug af videomøder, BIM, Autocad Plant 3D og al den dataudveksling, der er forbundet hermed. 
 

Arbejder ’i kladde’

Hele projektteamet har haft løbende gennemgange og åbne dokumenter, som alle kan skrive i for at afstemme med driften og HOFOR’s processteam. Det minimerer fejl og sikrer, at HOFOR får, hvad de har brug for. På det fælles projektkontor taler man om ’at arbejde i kladde’. 

”Vi spiller hinanden gode og udnytter vores forskellige kompetencer til størst mulig gevinst for HOFOR og de nye vandværker. Sådan sikrer vi helstøbte og økonomisk optimale maskin- og el-installationer samt den bedst mulige forsyningssikkerhed på værkerne,” siger Max Toft Pedersen, som er projektleder fra Krüger.

 ”Vi har samlet en masse viden om vandbehandlingen i den første etape, og vi er meget glade for, at vi nu kan bruge den erfaring på de næste værker. Vi har fokus på at gøre vandværkerne så bæredygtige som muligt. Pumper skal eksempelvis være placeret, så man bruger mindst muligt energi og lige nu arbejder vi intenst på at vælge stål, der har mindst mulig miljøbelastning uden at gå på kompromis med pris og kvalitet, forklarer John B. Kristensen, som er projektleder fra NIRAS.
 
Når Værket ved Regnemark står færdigt, vil 75 pct. af det drikkevand, HOFOR leverer til kunderne i hovedstadsområdet, være blødere.   
 

Kontakt
HR- og Kommunikationsdirektør
M: 3969 0222
E: [email protected]

Projektets parter
Fra projektkontoret i Rødovre arbejder HOFORs egne projektledere og specialister side om side med rådgiverne:
•    Bygherre: HOFOR
•    Rådgivere: NIRAS, Krüger, COWI, PLH Arkitekter
•    HOFORs bygherreorganisation har ansvaret for projekterings- og byggeledelse med assistance fra Sweco, Øllgaard og Emcon.  

Vandforsyning
De tre nye vandværker opføres i fleksible, bæredygtige og åbne design med respekt for omgivelserne. Moderniseringen af vandværkerne vil betyde, at drikkevandet, som strømmer ind til københavnerne gennem kilometervis af vandledninger, vil have en høj fødevaresikkerhed.