I 2013 troede man nærmest, at man kunne spinde guld på at udvinde struvit-gødning fra spildevand. Men det er stadig svært at få processen til at løbe rundt økonomisk. EU er dog på vej til at levere det sidste brik til den positive business case med en øko-godkendelse.
Det virkede som skoleeksemplet på udnyttelse af knappe ressourcer, cirkulær økonomi og grøn omstilling, da vi i Danmark gik i gang med at udvinde den sparsomme ressource fosfor og sælge den videre som en slags genbrugs-fosfor.
Så hvorfor kunne renseanlæggene ikke spinde guld på at udvinde struvitten fra spildevand?
Det udtalte vores procesingeniør Peter Balslev sig om i branchemediet ING/Watertech d. 3. marts 2022. Her kom han bl.a. ind på tre væsentlige barrierer, der nu er fjernet: Ingen købere af struvit i nærområdet i Danmark, lav pris på afsat struvit, snævre krav til kornstørrelse og vandindhold i produktet.
Watertech har gjort artiklen gratis frem til 4/3 2022. Herefter kræver det abonnement at læse den.
Vi har stor viden om dette område, så udover artiklen vil vi gerne bidrage med med yderligere indsigt i et højaktuelt emne:
Slam på landbrugsjord
Miljøstyrelsen anbefaler i dag stadig at udbringe slam på landbrugsjord, da det giver et væsentligt tilskud af organisk materiale til landbrugsjorden. Mængden af fosfor, der udbringes med dette slam, giver desværre ikke et særligt godt gødningstilskud. Det skyldes, at det meste er bundet af jern eller aluminium forbindelser, da det var disse metaller, der blev anvendt til at fælde fosfor fra spildevandet i første omgang. Det samme gælder, hvis slammet konverteres til biochar ved en pyrolyseproces.
Derfor er fosformængden, der udbringes, kun delvist plantetilgængelig, og størstedelen af fosfortilførslen skal derfor ligge i jorden i en årrække, før det bliver plantetilgængeligt, hvis ikke det bliver udvasket eller bliver permanent utilgængeligt. Dette er blandt andet dokumenteret i en rapport udarbejdet af Aarhus Universitet i 2018 (DCA rapport 141, Gødningsværdi af fosfor i restprodukter).
Bedre planteoptagelse og fosforudnyttelse
Aarhus Vand, Herning Vand og Forsyning Helsingør er de eneste danske forsyninger, der har været i gang med at udvinde struvit og sælge den videre. Gødningsproducenten, som aftager struvit fra Aarhus Vand, har i stedet fundet en metode til at producere fosforgødning, der kan optages direkte af planterne som bladgødning, så der kan opnås 2-4 gange så god planteoptagelse sammenlignet med kunstgødning. Endnu bedre hvis sammenligningen er overfor slam med fældningskemikalier.
På den måde vil det faktisk give en bedre fosforudnyttelse, selv om man kun udfælder 30-35 % af spildevandets fosfor i struvit-anlægget. Og hermed vil der kunne spares på en vigtig ressource til vores fødevareproduktion.
Økologi
Tungmetaller er sjældent et problem for slamudbringelsen. Typisk vil der være så lavt et indhold, at man stadig kan udbringe slammet, selv om der er et struvitanlæg, som tager de lavthængende frugter først.
Spildevandsslam kan ikke, og ser ikke ud til at kunne blive anvendt i økologisk jordbrug. Her er der en reel og ny mulighed for økolandmænd til at få et længe ventet recirkuleret fosfor-tilskud – helt uden miljøfremmede stoffer og tungmetaller.
Med andre ord: Der er nu en meget bedre business case, samtidig med at en masse usikkerheder er forsvundet.
