Hjørring Vandselskab går til kamp mod klimagasserne

Artikel bragt i Teknik & Miljø
Fredensborg Renseanlæg

Der er en helt berettiget forventning fra borgerne om, at vi som forsyningsselskab får bedre overblik over vores udledninger af klimagasser og sætter ind over for dem, lyder det fra Jacob Andersen, der er produktionschef i Hjørring Vandselskab. Derfor har selskabet bedt rådgivningsvirksomheden Krüger lave en klimaopgørelse, der er et vigtigt skridt på vej mod at reducere selskabets klimapåvirkning. 

 

Hjørring Vandselskabs klimapåvirkning kommer først og fremmest fra udledninger af lattergas, metangas og brugen af kemikalier. Det kræver grundige overvejelser at sætte ind over for dem på en måde, så effekten bliver størst mulig i forhold til indsatsen. Vejen frem er ifølge Jacob Andersen ikke store anlægsprojekter, selvom de måske nok kan bidrage til at reducere udledninger, men det vil medføre en stor klimapåvirkning i anlægsprocessen.

Vi vil først og fremmest styre os ud af udledningerne og det kræver, at vi sætter sensorer op, så vi kan måle på særligt udledningerne af lattergas, der er svære at få greb om. Som udgangspunkt skal vi have integreret samstyring mellem kloaksystem og renseanlæg bedre. 
Jacob Andersen
produktionschef i Hjørring Vandselskab

Han påpeger, at hele branchen har pligt til at rykke på klimapåvirkningen og der er ingen grund til at vente på, at der kommer en CO2-afgift i 2025. Derfor har Hjørring Vandselskab bedt Krüger lave en klimaopgørelse, så man får et overblik, man kan handle ud fra. 

”Klimaopgørelsen bruger normtal. Jeg er dog ret sikker på, at vores tal ser bedre ud end i opgørelsen, fordi vores type af renseanlæg viser de laveste udledninger. Det vil målingerne snart vise,” siger han. 

Han anbefaler at anvende fremtidens klimaneutrale energi så klogt som muligt til at mindske de store klimapåvirkninger, som renseanlæg har fra særligt lattergas, metangas og kemikalieforbrug (se lagkagediagram). 

”Lige nu er det en indlysende god ide at spare på elektriciteten, men store investeringer risikerer at bliver overhalet af udviklingen med stadig mere grøn energi. Hvis et vist strømforbrug bidrager til store reduktioner af metan- og lattergasudledninger, så er det ok at bruge den strøm. Det kan være til den energikrævende beluftning, hvis vi kan få bakterierne til at producere mindre lattergas. Det er det samlede billede, det handler om. Men jeg skal understrege, at jeg ikke har det endelige svar på, hvordan vi når i mål,” siger Jacob Andersen.
 

Klimaneutralitet kræver overblik

Hvis man skal nå målet om klimaneutral vandsektor bør man skifte de ”strømbesparende briller” ud med de ”emissions-reducerende briller” hurtigst muligt. Sådan lyder det fra procesingeniør Ellen Marie Drastrup fra Krüger, der har udarbejdet klimagasopgørelsen for Hjørring Vandselskab. 

”Man er nødt til at blive klogere på lattergas- og metangasudledningen. Det kræver, at man måler systematisk på det. Derfra kan man begynde at styre sig ud af det. Man bør så vidt muligt undgå energitunge anlægsprojekter og ofte er det heller ikke nødvendigt for at reducere lattergas. Men investeringer, der rækker mange år ud i fremtiden, bør altid have klimagasser for øje,” siger Ellen Marie Drastrup.

Man er nødt til at blive klogere på lattergas- og metangasudledningen. Det kræver, at man måler systematisk på det. Derfra kan man begynde at styre sig ud af det.
Ellen Marie Drastrup
Projektingeniør hos Krüger

Lattergas fra procestanke står anslået for 37 % af den samlede CO2e-udledning fra Hjørrings tre renseanlæg. Dermed var lattergas den største synder i 2021 efterfulgt af metan fra biogasanlæg med 15% De angivne tal er beregnet fra standardtal baseret på en rapport fra Miljøstyrelsen.

”Selvom der er brugt standardtal giver de alligevel en rimelig god indikation på, hvor det gør mest ondt. Når Hjørring begynder at måle på udledningerne med sensorer, får de de korrekte tal. Og så kan de begynde at styre sig ud af en stor del af udfordringerne,” siger Ellen Marie Drastrup. 

 

Kemikalieforbrug vejer tungt

Der er forskelle på de enkelte renseanlægs udledninger, fordi spildevandet er forskelligt. Fx har Hirtshals renseanlæg andre processer med et højere forbrug af kemikalier end de to andre anlæg, fordi det modtager spildevand fra fiskeindustrien. Det gør CO2-udledningen større. Mængden af kemikalier har betydning for kvaliteten af rensning af spildevandet, så der kan ikke bare lige skrues ned for dem. Men kemikalieforbruget til renseprocesser er en stor post hos Hjørring Vandselskab og derfor er det en målsætning at reducere forbruget. 

Selskabet har også et behov for at reducere klimagasser fra alle sine restprodukter. Når spildevandsslam efter behandling i biogasanlægget køres ud på marker, fortrænger det brugen af kunstgødning, men processen udleder til gengæld metangas, der svarer til næsten 600 tons CO2. 

”Derfor er der god grund til at overveje en anden måde at håndtere slam på. Vi skal fortsat udnytte fosfor som ressource, men et lille biogasanlæg som vores er meget svært at få klimapositivt, så vi vil formentlig ophøre med den driftsform og dermed også udbringning på markerne. Derfor følger vi bl.a. med i, at Odsherred Forsyning er stoppet med at køre slam på markerne, og samtidig har etableret et pyrolyseanlæg. Det kan give nye muligheder,” siger Jacob Andersen.  

 

Udfordring i tyndt befolkede kommuner

Forudsætningerne er forskellige i forhold til om renseanlæg ligger på landet, i en provinsby eller i en storby. Det er en udfordring at være landkommune som Hjørring med 65.000 mennesker fordelt på 926 km2. Det kræver mange rørledninger og pumpestationer at pumpe de nødvendige mængder af vand og spildevand rundt. 

”Det er svært for os at opnå samme effektivitet som fx Biofos og Vandcenter Syd har opnået, når der også skal være økonomi i det. Vandtaksterne må jo ikke være tre gange så høje som andre steder. Så vi kan ikke HELT tillade os at have de samme ambitioner i forbindelse med fx biogasproduktion som de store selskaber. Vi må finde løsninger, der kan hjælpe os længst muligt,” siger Jacob Andersen.

Et særkende for Hjørring er, at man har rigtig mange sommerhuse, der er udstyret med septiktanke. Selv om udledninger fra septiktanke er kommunens ansvar vil Jacob Andersen gerne regne klimagasser fra septiktanke med i den samlede CO2-opgørelse, da de knap 7.000 septiktanke står for næsten 20% af udledningen. Han peger på, at kommuner bør være opmærksomme på dem, når de udarbejder spildevandsplaner.

”Vi bør se på det her som en helhed og derfor bør alle former for udledninger regnes med. Man skal se samlet på miljø, badevand og klimaaftryk sammenholdt med anlægsudgifter,” siger Jacob Andersen. 
 

Artiklen er oprindelig bragt i magasinet Teknik & Miljø november 2022

Kontakt
Klima- og energispecialist
E: [email protected]
M: 30 66 45 95
Renseanlæg
Med udsigten til krav til reduktion af emissioner og stigende energipriser har det ikke været mere aktuelt at geare renseanlæg til den grønne omstilling.
Vi tilbyder 4 skridt, der dels reducerer lattergas og metangas, dels skruer op for grøn energi på anlæggene og bringer dem tættere på at blive CO2 neutrale.
Renseanlæg
Danmarks mål er en klimaneutral vandsektor i 2030, men hvor får man mest miljø for pengene?
Et af vores tilbud er en klimaopgørelse på renseanlæggene, der identificerer og kvantificerer mulige tiltag inkl. lattergas. Det er et vigtigt element i forsyningernes klimastrategi og indberetning til Miljøstyrelsens Paris-model.