Der er forbedret vandkvalitet på vej i Utterslev Mose, som er Københavns største parkområde. Vandmiljøet i området har længe været udfordret af regn og spildevand, men nu forventes et nyt projekt at reducere overløb til mosens sydøstlige del.
Vi er meget stolte over at have vundet HOFORs store opgave om at reducere overløb af regn- og spildevand i mosen. Som bygherrerådgiver skal vi i samarbejde med WSP stå for projektering og modellering af et nyt 5.400 m3 rørbassin, som bl.a. skal gå under den trafikerede indfaldsvej Hareskovvej.
Opgaven er et flot eksempel på Krügers brede faglige kompetencer inden for vand- og miljøområdet. Vi kender området rigtig godt, da vi i forvejen har arbejdet med et andet projekt om rensning af regnvand, der udledes til mosen. Nu ser vi meget frem til at komme i gang med dette væsentlige bidrag til at skabe et forbedret vandmiljø i Utterslev Mose.
- Stig Plessing, projektleder på opgaven
Udbuddet er vundet inden for vores eksisterende rammeaftale. Den samlede kontraktværdi løber op i 10,9 mio. kr. over en 4-årig periode.
Projektet er netop startet.
Kontakt
For yderligere information om projektet, er du velkommen til at kontakte:
HOFORs pressevagt på tlf. 33952121
Stig Plessing, Krüger A/S på tlf. 27 52 24 25 / email: [email protected]