Nu kommer der blødgjort vand fra Danmarks næststørste vandværk

Med indvielsen af Værket ved Søndersø får HOFORS brugere blødgjort vand i hanerne. Arbejdet er en del af et kæmpe projekt med at implementere blødgøring på fem af hovedstadens vandværker, og er ikke før gennemført i denne størrelsesorden i Danmark. Nu er endnu en milepæl nået. 


Den 8. september gik HOFORs nye vandværk ved Søndersø i drift, og 32 millioner liter blødt drikkevand i døgnet kunne begynde at strømme ud i hanerne. Krüger har i konsortium med NIRAS været rådgiver på projektet med ansvaret for design, projektering, fagtilsyn og test af hele procesanlægget, så det var med en vis portion stolthed, vi deltog i indvielsen. 
 

Skål i blødt vand

HOFOR er i gang med at erstatte otte store vandværker med helt nye og topmoderne vandværker, så hovedstadsområdet kan få blødere drikkevand. Indvielsen af Værket ved Søndersø i Nordsjælland markerer en milepæl i dette kæmpe projekt, hvilket blev markeret med taler af HOFORS formand Susanne Juhl og projektleder Troels Lund. Naturligvis blev der budt på smagsprøver i form at velskænket koldt, velsmagende og blødgjort vand. 
 
Talerne fra Bygherren betonede den flotte indsats af projektholdet, hvilket vi som deltager på rådgiverholdet satte stor pris på. Vi kan også skrive under på, at der har været et virkelig godt samarbejde på tværs af de mange deltagende parter, og at alle har haft videndeling og fremdrift for øje. 
 

Næste skridt

Værket ved Søndersø er det tredje i rækken af nye vandværker, der leverer blødgjort vand. Det er tre af de allerstørste vandværker, der findes i Danmark. Faktisk har der ikke været bygget så store vandværker i landet de seneste 50 år.
 
Der mangler nu fem vandværker, før HOFOR er helt i mål. På Søndersø starter den anden etape snart, og består i at nedrive det gamle iltnings- og filteranlæg. Derefter skal der bygges en bygning med nye rentvandsbeholdere, trykpumper og genbrugsanlæg for brugt skyllevand. Krügers vandafdeling deltager i arbejdet med alle 8 vandværker. Som rådgiver på projektet i konsortium med NIRAS står vi for for design, projektering, fagtilsyn og test af hele procesanlægget på hvert vandværk.


Faktaboks

  • Danmarks næststørste vandværk (kun “overgået” af Værket ved Regnemark)
  • Producerer 32.000.000 liter drikkevand/døgn
  • 5 km rør i det nye blødgøringsvandværk 
  • 1120 vandprøver analyseret under indkøring af værket
     
Kontakt
Jan Østergaard Nielsen
Salgsingeniør
M: 6023 8560
E: [email protected]
Vandforsyning
Forsyningsselskabet HOFOR har valgt at fortsætte et succesfuldt samarbejde med NIRAS og Krüger i nybygningen af deres regionale vandværker. Til konsortiet bidrager begge rådgivere med landets bedste og mest erfarne ingeniører inden for blødgøring og almindelig drikkevandsbehandling for i samarbejde med HOFOR at detailprojektere de store vandværkers procesanlæg og indføre blødgøring med pellet-metoden.
Vandforsyning
Hvis I som vandforsyning overvejer at blødgøre drikkevandet, tilbyder vi flere forskellige løsninger og teknologier. Se her hvilke metoder og teknologier, vi tilbyder.