Bedre styring giver stor reduktion i lattergasemissioner

Resultater fra Bjergmarken renseanlæg i Roskilde har vist, at en kombination af målrettet styring og stabil drift kan medføre væsentligt lavere lattergasemissioner. Vandteknologieksperten Krüger har nu udviklet en helstøbt lattergasstyring, som siden 2024 testes hos 8 forsyningsselskaber, der deltager i et VUDP-støttetprojekt. Her kombinerer man AI-styring med DNA-analyser for at drifte renseanlæg så optimalt som muligt i forhold til de bakterier, der danner lattergassen.

Lattergas er som bekendt en særdeles kraftig drivhusgas, så når man reducerer den, har det stor betydning for forsyningsselskabernes CO2-regnskab. Netop derfor har det sjællandske forsyningsselskab Fors lagt en strategi for at bekæmpe udledningerne. Et projekt i samarbejde med Krüger på Bjergmarken renseanlæg i Roskilde har resulteret i, at man med målrettet styring har reduceret lattergasemissionerne med 75%. Bedre styring er den billigste og letteste måde at håndtere lattergas på – og derfor giver det god mening at have det som startpunktet for reduktion af det samlede CO2-aftryk fra et renseanlæg.

-Undersøgelser har vist, at over 80% af renseanlæggenes klimaaftryk stammer fra lattergasudledning, og derfor kan en indsats her flytte betydeligt på forsyningsselskabers klimaregnskab i en mere klimaneutral retning. Bedre styring er vejen til at undgå produktion af lattergas og samtidig sikre, at den lattergas, der trods alt dannes, også når at blive omsat, inden den udledes til atmosfæren, forklarer Carina Bayley, der er procesingeniør hos Krüger.
 

Det var nødvendigt at gøre noget

FORS kunne registrere meget høje udledningstal for lattergas i forbindelse med en målekampagne, som man foretog i 2021. Derfor opsatte man, som de første, sensorer i beluftningstankene for at måle de konkrete emissionstal. De var i perioder skræmmende høje. Efterfølgende lagde man i 2023 en lattergasstyring ind i Krügers modulære Hubgrade styringssystem, som i forvejen styrede renseanlægget. Lattergasstyringen betyder, at man slukker for beluftningen, når der er høj lattergaskoncentration i procestankene.

-Det gav os en lattergasreduktion på hele 76% for 2024 i forhold til 2023, så det er vi virkelig glade for. Vores udledningskrav har selvfølgelig fortsat topprioritet, og det har vi indstillet styringen af lattergas efter, så det aldrig går ud over rensningen. Det hele foregår
automatisk, så når sensorerne i beluftningstankene måler et vist niveau af lattergas, slukkes der for beluftningen, så lattergassen ikke udledes til atmosfæren, siger Mette Guldborg, der er miljøspecialist i FORS.

Hun fortsætter:
-Reduktionen bidrager jo i meget høj grad positivt til vores klimaregnskab - også fordi Bjergmarken, der er godkendt til 125.000 PE, er vores største anlæg. Efter at vi har etableret ny bundbeluftning på vores næststørste renseanlæg, der ligger i Holbæk, har vi også opsat sensorer der. Vi vil i første omgang blive klogere på, hvornår der produceres lattergas, og derefter se på muligheder for styring, siger Mette Guldborg.

DNA-Data og AI vil forbedre yderligere

Hun håber nu, at der kan lægges yderligere nogle procenter til reduktionen, og derfor deltager FORS også i VUDP-samarbejdet. Krüger har finjusteret og videreudviklet lattergasstyringen, så den også styrer ned til laveste produktion af lattergas ved at sikre de bedste forhold for de biologiske processer direkte efter DNA-analyser. Herudover afprøver man i VUDP-projektet også en AI-styring, der både tager højde for energiforbrug, spildevandsafgift og lattergas, og som optimerer onlinedriften af renseanlæggene direkte efter en brugerdefineret prioritering. Lattergasproduktionen på renseanlæggene registreres online med sensorer, og der udføres også online lattergas emissionsberegninger.

-Vi afprøver både den forfinede styring såvel som AI-styringen i VUDP-projektet. Vi kobler DNA-data på for at gøre styringerne endnu mere nøjagtige for det enkelte renseanlæg. De har jo forskellig størrelse og sammensætning af spildevand. Det er derfor vigtigt at styre præcist efter de bakterier, man nu har i sit spildevand, der skaber lattergas. Vi sørger for at tilpasse mængden af bakterier, så de ikke skal ”løbe så stærkt” Derved producerer de mindre lattergas, afslutter Carina Bayley.