Færre oversvømmelser, færre overløb til Roskilde Fjord, flere badedage. Det er nogle af de mål, som Fors A/S har sat op – kraftigt bakket op af politikerne i Roskilde. Skal der så bygges en masse dyre regnvandsbassiner i beton med et stort klimaaftryk til følge for at nå dertil?
Nej, ikke i første omgang, lyder det fra Lars W. Pilmann, der er planlægger i Fors A/S:
”Vores plan er at styre os ud af langt det meste ved at foretage dynamisk styring af spildevandet i Roskilde. I samarbejde med rådgivningsvirksomheden Krüger ser vi på en række styringstiltag, hvor vi vil bruge forecast og bl.a. stille anderledes på spjæld, når det regner. Vi vil lave dynamisk styring af spildevandet, når det løber ind og ud af vores eksisterende bassiner. På den måde kan vi reducere behovet for at bygge nyt, og det vil spare os både mange penge og samtidig give et lavere klimaaftryk.”
I et allerede gennemført projekt, der er designet af Krüger, har man lavet dynamisk styring af spildevandet i det centrale Roskilde. Det har givet en reduktion i overløb, svarende til et regnvandsbassin på 1.100-1.400 m3. Dvs. alternativt skulle der etableres et bassin, der kunne rumme denne mængde vand. Det har medført færre dage med overløb til fjorden og dermed givet flere badedage. Resultatet er opnået alene ved at bruge det udstyr, man havde i forvejen – så som spjæld. Indsatsen svarer til en reduktion i mængden af overløb på 13%.
Han påpeger, at man nok ikke kommer helt uden om at bygge nyt, hvis 50% målsætningen skal nås. Men man arbejder også med andre løsninger end at bygge, bl.a. ved at reducere arealerne der leder vand til kloakken, så der samlet set er mindre vand, der skal håndteres, styres og renses.
Ser hele byen på samme tid
Styringen af processer og indløb til renseanlægget sker via Krügers digitale løsning til realtidsoptimering, Hubgrade, som man benytter på Bjergmarken Renseanlæg. Alle data ligger i Fors A/S’ eget SCADA-system, der er et kontrolsystem og en del af det SRO-anlæg, der benyttes til at styre, regulere og overvåge renseanlæg.
Perspektivet er, at man ser hele byens afløbssystem på samme tid sammen med renseanlægget. Det kombineres med at bruge forecast, så man får varslinger om regn i tide og også mere detaljeret information om, hvor det vil regne. Når forecast ifølge DMI´s egen udmelding bliver frigivet i løbet af i år, vil systemet fungere endnu mere præcist, og man vil kunne styre endnu bedre. Det regner nemlig ikke ens over det hele.
”Næste skridt bliver at bygge fundamentet til fuldt integreret styring i Hubgrade. Når man så kobler forecast beregninger på, kan man nå at omstille renseanlægget til regnstyring i tide, så det bliver i stand til at modtage mere vand,” siger Alex T. Jørgensen, der er projektleder hos Krüger.
Han har designet styringen for Fors A/S for det centrale Roskilde og har beregnet, at reduktionen i antal overløb på de 1.100-1.400 m3 svarer til en besparelse på 16-20 mio. kr. Det er opnået ved at bruge ca. ½ mio. kr. på rådgivning – men ingen køb af udstyr.
Så man kan nå rigtig langt med intelligent dynamisk styring. Forsyningsselskaberne kan opnå store fordele ved at betragte deres systemer som en helhed. Jo flere overløb, des mere belaster man miljøet. Hvis man betragter afløbssystem og renseanlæg som en del af det samme system, har man en mulighed for at optimere udnyttelsen af begge. Der skal skabes en symbiose, fortæller Alex T. Jørgensen.
Til gavn for visionen ”Mere vand på mere by”
Roskilde er en by i vækst. Samtidig kommer der større vandmængder i fremtiden. Det kræver intelligent styring. Lars W. Pilmann, der har skrevet Fors A/S’ spildevandsvision, påpeger, at mere vand på mere by giver større belastning af recipienterne og giver større CO2-udledninger.
”Derfor arbejder vi meget med, hvordan vi kan reducere belastningen af vandmiljøet - herunder fra overløb. Her findes grundlæggende tre tilgange, hvor vi arbejder med alle tre, men vi kommer til at være mere tilbageholdende med den første på grund af klimaaftryk og pris,” siger Lars W. Pilmann.
De tre tilgange er:
a) At bygge sig ud af det med større bassiner og rør, og bruger en masse beton, som man plejer. Det vil man være tilbageholdende med.
b) At arbejde ud fra ”Den blå trekant”, som er Fors A/S’ spildevandsudgave af ”affaldshierarkiet”. Her reduceres mængden af regnvand til renseanlægget ved at reducere det areal, der opsamler vand til kloakken, samt ved genanvendelse af vandet i fx nedsivningsanlæg. På den måde dirigerer man vandet væk fra åer og marine recipienter, så det ikke udgør et problem for grundvand eller vandmiljø.
c) At arbejde med digital styring og bruge bl.a. machine learning og AI.
”Krüger har regnet på potentialerne og peget på løsningen med at bruge det hele smartere via samstyring. Vi laver lokale styringer, der tager hensyn til hinanden – sådan at det bliver til regional styring. Det kan så gøres globalt ved at lade renseanlægget styre i stedet for de enkelte bassiner. Når der opstår plads i et konkret bassin, sender vi vandet derover. For få penge fik vi regional styring, der reducerede overløb med 13%, så der er store perspektiver i det”, siger Lars W. Pilmann.
Tidligere har man i branchen delt verden op, så de, der passer renseanlæggene, gør det, mens ledningsfolk passer ledningerne. Det nye design løser op i de gamle strukturer med digital hjælp.
”Der er stor offentlig fokus på overløb, og det er derfor nemt at kommunikere omkring vores indsats mod dem. Men man skal passe på med et ensidig fokus. For man får en større miljøgevinst ved at tune renseanlæg og styre dem i symbiose med afløbssystemet i stedet for at fokusere alene på overløb fra oplandene. Man skal gøre begge dele, og det gør vi hos Fors A/S,” siger Lars W. Pilmann.
Denne artikel er oprindelig bragt i Teknik & Miljø august 2022
